Spring til indholdet
Vores telefon har åbent mandag til torsdag kl. 07:15-16:30, fredag 7:15-14:30 og lørdag 07:45-14:00.
Vi er lukket. Vi åbner igen lørdag kl. 08:00
Bestil tid på 69 89 61 69

Tandimplantater

Lad os hjælpe dig med at erstatte en manglende tand i tandrækken.

tandimplantat

Skal du have et tandimplantat?

Mange sygdomme i mundhulen kan, hvis de forekommer i en slem nok grad, føre til tab af tænder. Regelmæssige eftersyn hos tandlægen kan ofte forhindre, at tænder mistes, fordi tilstandene opdages, inden de når et punkt, hvor de ikke kan reddes.

Står du i den situation at have mistet én eller flere tænder, vil vi her hos Tandlægerne ved Storkespringvandet gøre alt for at hjælpe dig med at få dit fulde smil igen. Dette kan f.eks. gøres med et et implantat, der helt er simplificeret en skrue, der sættes fast i kæbeknoglen, hvorpå der skrues en kunstig tand på.

Således kan et implantat erstatte en manglende tand i tandrækken. Flere implantater kan derved erstatte flere tænder, samtidigt med at implantater kan anvendes i forbindelse med tandbroer og proteser.

Du er i trygge hænder

Hos Tandlægerne ved Storkespringvandet, møder du kun de bedste tandlæger og tandplejere.

Vi stræber efter at kunne hjælpe alle vores patienter med alle typer af behandlinger. Vi kommer derfor heller ikke til kort indenfor implantatbehandling. Faktisk er implantatbehandling et af vores specialer, og Tandlægerne ved Storkespringvandet fungerer derfor som henvisningspraksis indenfor implantatbehandling og andre kirurgiske behandlinger.

Vi har nemlig ansat Søren Krarup, der er en dygtig specialtandlæge i kæbekirurgi, som udfører de vanskeligste kæbekirurgiske behandlinger her på klinikken. Med Søren Krarup, som en vigtig bestanddel af vores klinik, er vi i stand til at tilbyde dig som patient alle former for kirurgi, som må udføres i privat praksis.

Implantatsystem

Vores faglighed kommer dig tilgode, når du skal have implantatbehandling. Hos Tandlægerne ved Storkespringvandet er vi fuldt ud rustede til at udføre alle former for implantatbehandling. Vi opdaterer os løbende omkring ny viden og forskning, så vi altid anvender den bedste metode og de bedste implantat-typer, som eksisterer på markedet.

Det implantatsystem vi anvender hos os er det samme, der anvendes på Rigshospitalets kirurgiske afdeling. Behandlingen foregår desuden fuldstændigt efter Rigshospitalets standarder under fuld steril opdækning, så vi sikrer så god prognose for tandimplantatet som muligt. Vi går aldrig på kompromis med kvaliteten af det arbejde vi laver, selvom vi forsøger at holde priserne så lave som muligt.

tandimplantat

Hvad er et tandimplantat?

tandlaege-koebenhavn

Et tandimplantat er en fast løsning i kæbeknoglen, der anvendes til erstatninger af en eller flere manglende tænder. Implantatet kan sammenlignes med en kunstig rod, som sidder godt fast nede i kæbeknoglen, hvorpå en krone eller bro kan sættes fast på.

Implantatet udformes i metallet titanium som en lille skrue, der fås i forskellige længder og diametre. Grunden til at man anvender titanium til fremstillingen af implantater er, at titanium er et meget biokombatibelt materiale. Det betyder, at kroppens væv accepterer tilstedeværelsen af dette fremmede materiale. Hvis et mindre biokombatibelt materiale anvendes, risikerer man at kroppen udstøder implantatet i stedet for at integrere det.

Ved at anvende titanium som en kunstig rod i form af et implantat, opnår man en løsning, som kæbeknoglen og de omgivende væv integrerer i stedet for at afstøde. Implantatet har et lille gevind, der gør, at det kan skrues ned i kæbeknoglen og sidde stabilt fast her.

Vi er her for at hjælpe dig

Signe M. Tandplejer
Søren Sehested Tandlæge
Coral Nakku Tandlæge

Lad os hjælpe dig med at erstatte manglende tænder med et tandimplantat!

Bestil tid her

 

Manglende tænder

Ved tab eller fjernelse af tænder, er det ofte patienternes ønske at få en eller anden form for erstatning for den mistede tand.  Årsagerne til dette kan være udseendemæssige – som ved tab af tænder i fronten, eller af funktionelle grunde, som ved mangel af de store kindtænder bagtil i mundhulen.

tandbro

Der findes flere løsninger på behandling i et tandsæt, hvor en eller flere tænder mangler. Disse typer af behandlinger kan f.eks. være tandbro, tandimplantater og proteser.

Hvilken type af behandling, der er den mest optimale, er meget individuelt og forskelligt fra person til person. I denne afgørelse indgår mange faktorer,  bl.a. placeringen i tandrækken (hvor tanden/tænderne mangler), antallet af manglende tænder, kæbeknoglens kvantitet og kvalitet, nabotændernes tilstand, økonomi og æstetik.

Vi vil ved indledende undersøgelse bedømme, hvilken type af behandling, der er den bedste løsning for netop dig.

Den faktor, som vægter højest i afgørelsen om hvilken behandlingstype, der er mest optimal, er hos Tandlægerne ved Storkespringvandet altid dine behov. Den mest optimale løsning er altså fuldstændig individuelt og findes i dialog mellem tandlæge og patient.

Behandlingsforløb ved tandimplantater

Inden implantatbehandlingen påbegyndes, skal du igennem en indledende undersøgelse.
Her hos Tandlægerne ved Storkespringvandet går vi nemlig meget op i, at du som patient bliver informeret om forløbet forud. Samtidigt undersøges om implantatbehandling, frem for anden behandling, er den bedste løsning.  Desuden er der ikke altid behov for erstatning af en mistet tand. Dette er meget individuelt, og det er derfor vigtigt, at du som patient er inkluderet i behandlingsforslagene.

Besluttes der at implantatbehandling er den korrekte behandling for dig, aftales en dato, hvor operationen med implantat-indsættelse skal ske. Du vil få udleveret et recept på et antibiotikum (Penicillin/Bioclavid), som skal indtages før operationen påbegyndes.

 

Først gør vi dette
1. trin

På operationsdagen starter behandlingen ud med en effektiv bedøvelse. Vi arbejder altid 100% smertefrit og selv anlæggelsen af bedøvelsen vil være smertefri. Herefter skylles munden i klorhexidin 2 gange i 1 minut, hvorved munden renses. Undervejs snakker vi dig igennem det hele, således at du hele tiden føler dig tryg ved situationen.

Så gør vi...
2. trin

Klinikken gøres nu klar til operationen, hvorved der dækkes helt sterilt op. En steril opdækning kan godt virke lidt voldsomt, fordi både du og behandler dækkes ind i store sterile klæder. Som patient får du hue på og afdækkes med et sterilt klæde. Tandlægen og klinikpersonalet har ligeledes sterile kåber, huer, handsker og briller på. Dette gør vi for ikke at risikere, at der kommer bakterier i operationsområdet, som kan give ophav til infektion og dårligere heling.

Bagefter så gør vi
3. trin

Når alt er sterilt, påbegyndes operationen med et lille snit i tandkødet i det område implantatet skal sættes. Snittet muliggør at tandkødet kan skubbes til side og knoglen blottes. Med knoglen blottet i det felt implantatet skal indsættes, bores der med ca. 4 forskellige bor ned i kæbeknoglen. Disse bor har den helt korrekte længde og diameter, således at tandimplantatet kommer til at sidde godt fast. Implantatet kan nu skrues ned i kæbeknoglen. Det sidst anvendte bor har en diameter lidt mindre end selve implantatet. På den måde sikres, at implantatet får øjeblikkelig retention og stabilitet i kæbeknoglen.

Vi slutter af med at
4. trin

Tandimplantatet skrues ned i kæbeknoglen så implantatkraven sidder i niveau med den øvrige knogle. Ovenpå implantatet placeres en dækskrue, som skrues ned i implantatets indre skruegang. Operationsområdet skylles grundigt og tandkødet replaceres over knoglen. Tandkødet syes sammen med et par sting, så knoglen aflukkes fra mundhulen, hvorved god heling sikres. Operationen er nu overstået, og tandlægen vil herefter give dig grundig vejledning i, hvordan du skal forholde dig dagene efter operationen.


Høj kvalitet til gode priser

Se vores prisliste

Stor erfaring med tandlægeskræk

Se hvordan her

Branchens bedste udstyr

Læs om vores kvalitet

Lad os hjælpe dig med at erstatte manglende tænder med et tandimplantat!

Bestil tid her

Sådan takler vi tandlægeskræk

Frygter du at gå til tandlæge, eller frygter du blot tanken om at bestille en tid hos tandlægen? Vi lover at passe rigtig godt på dig!

Hos Tandlægerne ved Storkespringvandet, er du altid meget velkommen. Hvis du vil give os lov, vil vi utrolig gerne vise dig, at vi rent faktisk kan hjælpe dig helt af med din tandlægeskræk – også kaldet odontofobi.

Vi lover, at vi tager din tandlægeskræk seriøst og at vi gør alt hvad der står i vores magt, for at dit besøg hos os bliver så behageligt som muligt!

Vi har særligt fokus på tandlægeskræk

Læs mere om hvad vi gør for dig

Tryg og Smertefri behandling

Læs mere om smertefri behandling

Vi har lørdagsåbent

Se mere om akut tandlæge

Læs hvad vores patienter synes om os

Lad os hjælpe dig med at erstatte manglende tænder med et tandimplantat!

Bestil tid her

Se vores Luksus-tandlægeklink i ILLUM

Tandlæge til helt almindelige priser

Hos Tandlægerne ved Storkespringvandet ved vi, at prisen er en afgørende faktor, når man skal til tandlægen. Derfor gør vi en dyd ud af at levere højeste kvalitet til helt almindelige priser.

Højeste kvalitet

Hos Tandlægerne ved Storkespringvandet går vi aldrig på kompromis med kvaliteten. Vi anvender altid det nyeste og bedste udstyr for de bedste behandlinger, så du som patient opnår det ideelle resultat.

Vi er lukket. Vi åbner igen lørdag kl. 08:00

Se alle åbningstider

Kontakt os på 69 89 61 69

Bestil tid

Efter operationen

Det er vigtigt at holde mundhulen ren den næste uges tid, hvor der vil være et sår i området efter operationen. Du skal derfor skylle munden jævnligt i klorhexidin mundskyllemiddel i minimum en uge. Klorhexidin renser din mund for bakterier og hjælper dig til at holde operationsområdet rent, så der kan ske god heling af såret. Hos Tandlægerne ved Storkespringvandet udleverer vi klorhexidin samt smertestillende medicin efter operationen, så du ikke skal bøvle med at købe det efterfølgende.

Det er ikke alle der får brug får den smertestillende medicin, som vi udleverer. Ofte vil dagene efter implantatbehandling ikke være kraftigt smertepræget. De første par dage efter behandlingen kan du eventuelt mærke, at området føles anderledes og spænder. Dette fortager sig.

Omkring en uge efter behandlingen skal du komme igen hos tandlægen. Her skal stingene fjernes og operationsområdet kontrolleres.

Herefter skal området have en helingsperiode på nogle måneder. I disse måneder heler knoglen omkring tandimplantatet, og implantatet bliver på den måde integreret i kæbeknoglen.
Generelt skal tandimplantater i underkæben have omkring 3 måneder til at hele og overkæben 6 måneder. Først herefter må implantaterne belastes med en restaurering ovenpå.

Efter helingsperioden vil implantatet være dækket af fint helet slimhinde og knoglen vil være helt op omkring implantatet.
Du vil herefter skulle igennem en mindre operation igen, hvor der laves et lille snit i tandkødet i området. Tandkødet skubbes igen væk og dækskruen bliver synlig. Dækskruen, som blev skruet i implantatet for at dække over den indre skruegang, kan herefter skrues af og en anden type af skrue skrues ned i implantatet. Denne skrue kaldes en “tandkødsformer” eller et “healingsabutment”. Denne skrue går ud gennem tandkødet og har den effekt, at det giver tandkødet den rigtige form. På den måde kommer tandkødet til at slutte flot og tæt ind til den efterfølgende restaurering (tandkrone eller tandbro).

Efter 2 uger skrues denne tandkødsformer af og et aftryk til den efterfølgende tandkrone eller tandbro tages. Aftrykket tages i en metalske, som fyldes med et blødt formbart materiale, der efter nogle minutter hærder og bliver hårdt.
Der tages ligeledes aftryk af den modstående kæbe, som sendes til teknikeren, der derved kan lave en krone eller bro, som passer perfekt ind i tandsættet og biddet.
Desuden tages en farveprøve, så kronen eller broen kommer til at passe til resten af tandsættet i forhold til farve.

Teknikeren skal have mellem 1-2 uger til at fremstille kronen eller broen. Når tandlægen modtager teknikken kan din implantatbehandling færdiggøres.
Først skrues en helt tredje type af skrue ned i implantatets indre skruegang. Denne skrue er en opbygningsskrue, og på denne kan kronen eller broen cementeres fast.

 

Lad os hjælpe dig med at erstatte manglende tænder!

Bestil tid her

 

Tandimplantatbehandlingens prognose

Generelt er implantatbehandling en meget god og sikker behandling med en utrolig god succesrate over mange år. Undersøgelser har vist, at over en periode på 10 år er ca. 97 % af tandimplantater, som erstatter én tand, stadig i funktion.

Den hyppigste årsag til at et tandimplantat ikke holder er, at der udvikles periimplantitis omkring implantatet. Periimplantitis er en form for parodontose omkring implantatet. Det vil sige en betændelsestilstand i tandkød og knogle omkring implantatet på grund af bakteriernes tilstedeværelse. Kroppen vil prøve at nedkæmpe bakterierne ved aktivering af immunforsvaret, hvorved en betændelsestilstand i de omkringliggende væv etableres. Betændelsestilstanden medfører nedbrydelse af knoglen omkring implantatet, der således mister sit fæste i kæbeknoglen.
Da det er bakteriernes tilstedeværelse, som medfører betændelsestilstanden, er det vigtigt at opretholde en god mundhygiejne omkring implantatet. Ved god renholdelse øges prognosen og overlevelsesperioden for implantater.
Periimplantitis med tab af implantat som konsekvens, ses desuden oftest hos storrygere.

Her hos Tandlægerne ved Storkespringvandet er vi interesserede i, at vores produkt holder så mange år som muligt. Vi giver dig derfor en grundig instruktion i renholdelse af tandimplantatet og vejleder dig på bedste vis, så du selv kan bidrage med at forlænge implantatets overlevelsesperiode.

Med et tandimplantat får du altså en erstatningsbehandling for en eller flere manglende tænder, som har en rigtig god prognose og derfor holder i mange år. Hos Tandlægerne ved Storkespringvandet er vi fuldt ud kvalificerede til at udføre implantatbehandlinger og har stor erfaring og succes inden for dette.

For mere information vedrørende tandimplantater er du velkommen til at kontakte klinikken. Vi står altid klar til at besvare de spørgsmål du måtte have.

 

Lad os hjælpe dig med at erstatte manglende tænder!

Bestil tid her