Spring til indholdet
Vores telefon har åbent mandag til torsdag kl. 07:15-16:30, fredag 7:15-14:30 og lørdag 07:45-14:00.
Vi har åbent i dag fra 08:00 - 17:00
Bestil tid på 69 89 61 69

MundskylSupplement til en sund mundhygiejne

Her kan du få gode råd til at få en bedre mundhygiejne. Du er også meget velkommen til at kontakte os med henblik på en forebyggende tandrensning.

God mundhygiejne

tandlaege-koebenhavn

 

Mundskyllevæsker er en række af forskellige typer væsker, der kan anvendes til at skylle mundhulen ren og fjerne bakterier og snavs fra tænder og tandkød.
Det er velkendt, at snavs og bakterier på tænderne er den primære årsag til tandsygdomme som huller i tænderne, tandkødsbetændelse og parodontose.

Det er derfor vigtigt at opretholde en god mundhygiejne for at undgå disse tandsygdomme. Skylning med  mundskyl kan anvendes som et supplement til din faste mundhygiejne-rutine med tandbørstning og tandtråd. Anvendelsen af mundskyllemidler kan dog ikke stå alene i opretholdelsen af en god mundhygiejne.

Klorhexidin

 

Generelt findes der ikke meget dokumentation for effekten af forskellige mundskyllemidler. Det eneste veldokumenterede mundskyllemiddel med en god effekt mod bakterier og snavs på tænderne er klorhexidin.

Klorhexidins virkning er antibakterielt og midlet virker både direkte hæmmende på bakterierne i mundhulen, men også indirekte ved at hindre bakteriernes binding til tændernes overflade, hvorved der undgås snavs (plak) på tænderne. For mere information vedrørende klorhexidin, se afsnittet herom.

Tandlægebehandling

Udover at anvende mundskyl til opretholdelsen af god mundhygiejne, er det ligeledes vigtigt, at man jævnligt besøger en tandplejer til en tandrensning!

Bestil tid her

Læs hvad vores patienter synes om os

Andre mundskyllemidler

Andre mundskyllemidler kan være gunstige i forbindelse med dårlig ånde (halitose). Hvis du lider af dårlig ånde, skal du i første omgang kontakte din tandlæge, da der kan være patologiske årsager til den dårlige lugt fra munden. For mere information om dårlig ånde, se afnittet: Dårlig ånde.

Ved dårlig ånde anbefaler vi anvendelsen af zink-holdige mundskyllemidler. Zink har nemlig den effekt, at det binder de svovlholdige gasser, som typisk er årsag til den dårlige lugt. På den måde “fanges” de ildelugtende gasser, og du opnår en friskere ånde.

Nogle mundskyllemidler indeholder alkohol (ethanol). Det er velkendt, at alkohol eller sprit har en antibakteriel virkning, hvorfor det kan give mening at anvende dette til mundskylning. Der er dog undersøgelser, som viser, at alkoholen er for hård ved mundhulens tynde slimhinde. Desuden er der fundet øget risiko for udvikling af mundhule-cancer ved anvendelsen af mundskyllemidler med højt alkohol-indhold. Vi anbefaler dig derfor altid til at vælge et alkohol-frit mundskyllemiddel.

Hos Tandlægerne ved Storkespringvandet vil vi til hver en tid stå klar til at vejlede dig i forhold til anvendelsen af mundskyllemidler ved den mindste tvivl.

Hør mere om dine muligheder for mundskyllemidler næste gang du er hos tandlægen!

Bestil tid her

Tandlægerne ved Storkespringvandet