Spring til indholdet
Vi har ledige tandlægetider i denne uge - bestil tid her!!
Vi åbner igen i morgen kl. 08:00
Bestil tid på +4569896169

Rodbehandling

Lad os hjælpe dig med en smertefri rodbehandling.

Skal du have lavet en rodbehandling?

Mange sygdomme i mundhulen kan, hvis de forekommer i en slem nok grad, føre til en nødvendig rodbehandling  Regelmæssige eftersyn hos tandlægen kan ofte forhindre, at tænder skal rodbehandles, fordi tilstandene opdages, inden de når et punkt, hvor det er uundgåeligt.

Står du i den situation at skulle have foretaget en rodbehandling, vil vi her hos Tandlægerne ved Storkespringvandet gøre alt for at hjælpe dig med at gøre behandlingen så behagelig som mulig.

 

Du er i trygge hænder

Hos Tandlægerne ved Storkespringvandet, møder du kun de bedste tandlæger og tandplejere.

Vi sætter kvalitet over alt andet og vil gøre alt for, at du opnår fuld tilfredshed. Dette gælder også indenfor rodbehandling, som kan være en omfattende behandling i de store kindtænder, som har flere rødder. Her hos os, sørger vi for at informere dig hele vejen igennem, og vi behandler altid 100 % smertefrit, så du hele tiden føler dig tryg og i gode hænder.

Vi har både de nyeste redskaber og de nyeste teknikker til at hjælpe dig hurtigt og smertefrit.

Hvad er en rodbehandling?

En rodbehandling er, som navnet angiver, en behandling, der omhandler tandens rod. Inde centralt i tandens krone og i tandens rødder er der et hulrum, hvor tandens nerve er beliggende. Tandens nerve kaldes i tandlægesproget for pulpa. Ved en rodbehandling fjernes pulpa og tomrummet udfyldes herefter med en form for gummi-materiale.

Denne type af behandling kan udføres af forskellige årsager. Der kan for eksempel være behov for rodbehandling, hvis tanden har et stort hul i sig (caries), der strækker sig helt ind til nerven. Dette er den hyppigste årsag.

Derudover er der brug for rodbehandling af en tand, hvis nerven af er død, hvilket med fagligt term kaldet nekrotisk. Der kan være flere årsager til, at nerven bliver nekrotisk. Det kan blandt andet skyldes et traume (fysisk skade på tanden), fyldningsterapi, parodontose eller caries.

Hvornår skal en tand have en rodbehandling?

Der kan som nævnt være flere grunde til, at en tand skal rodbehandles. Disse grunde kan være:

  • Huller i tænderne (caries)
  • Død nerve (nekrose)
  • Traume
  • Fraktur
  • Revne i tanden (infraktioner)
  • Retensionsmæssige grunde
  • Parodontose

Læs mere om de enkelte årsager nederst her på siden.

Vi er her for at hjælpe dig

Søren Krarup Specialtandlæge i Kæbekirurgi Læs mere
Søren Tange Tandlæge
Johan Mortensen CMO

Lad os hjælpe dig med en smertefri rodbehandling!

Bestil tid her

 

Hvordan foregår en rodbehandling?

Først gør vi dette
1. trin

Hos Tandlægerne ved Storkespringvandet gør vi meget ud af at informere dig hele vejen igennem forløbet, så du føler dig tryg og i gode hænder. Dernæst går vi meget op i, at behandlingen forløber 100% smertefrit, så du ikke skal frygte at sætte dig i tandlægestolen.
Forud for selve behandlingen ligges derfor altid en grundig bedøvelse. Vi anvender en speciel teknik, så du ikke mærker, at vi giver dig bedøvelsen.

Så gør vi
2. trin

Når tanden er godt bedøvet, placeres der en såkaldt kofferdam på tanden. En kofferdam kan lettest sammenlignes med en form for dug, som sættes fast på den pågældende tand ved hjælp af en metalklamme. Denne isolerer tanden fra resten af mundhulen og dermed mundhulens bakterier. På den måde undgås der, at bakterier fra mundhulen kan trænge ind i tanden, når først behandlingen går i gang.

Dette efterfølges af
3. trin

Næste trin er, at der bores et hul i den pågældende tand. Hullet bores helt ned til nerven og de kanaler, hvor nerven løber ned i rødderne. Herefter skal nerven fjernes både i kronen og i rødderne. Dette gøres ved anvendelse af specielt udstyr, der er specieldesignet netop til dette. Udstyret består af et filsystem i forskellige størrelser og længder. Denne udrensning af nervens væv i røddernes nervekanaler kan være vanskelig, alt afhængig af røddernes forløb og antal. Det er vigtigt, at man får renset ud helt ned til rodspidserne, da der ellers kan sidde nervevæv med bakterier tilbage i dette område. Under rodbehandlingen tages der derfor løbende røntgenbilleder for at se, hvor langt ned i roden der er renset.

Bagefter så gør vi
4. trin

En vigtig del af rodbehandlingen er fjernelsen af nervevævet, der som beskrevet sker mekanisk ved anvendelse af instrumentarium fremstillet hertil. Derudover anvender vi også kemisk fjernelse som supplement. Der anvendes løbende under behandlingen en række kemikalier, som har desinficerende og vævsopløsende virkning, så både bakterier og nervevæv kemisk fjernes fra nervekanalerne.

Derefter
5. trin

Når tanden er helt renset for bakterier og nervevæv, skal tomrummet inde i tanden fyldes ud med et gummi-agtigt materiale. Dette materiale hedder guttaperka og er et meget biokombatibelt materiale. Det vil sige, at det fungerer godt sammen med tandens væv, og kroppens immunforsvar reagerer ikke imod det. Dette guttaperka kommer i speciallavede stifter af forskellige størrelser, så de passer perfekt til de rensede kanaler i tandens rødder. Disse guttaperka-stifter cementeres i rodkanalerne sådan, at kanalerne lukkes fuldstændigt tæt til, og bakterier derfor ikke kan trænge ind og etablere sig igen.

Vi slutter af med
6. trin

Når rodkanalerne er blevet fyldt, skal tanden have en plastfyldning ovenpå i det hul, der er lavet i tandens krone. Det er vigtigt, at denne er tæt så bakterierne ligeledes aflukkes fra tanden herfra.
Når tænder rodbehandles bliver de typisk mere svækkede og knækker lettere. De bliver med andre ord mere sprøde i det. Det er derfor ofte nødvendigt, at tanden skal have en krone på, som holder sammen på tanden, så frakturering undgås.


Høj kvalitet til fair priser

Se vores prisliste

Stor erfaring med tandlægeskræk

Se hvordan her

Branchens bedste udstyr

Læs om vores kvalitet

Lad os hjælpe dig med en smertefri rodbehandling!

Bestil tid her

 

Sådan takler vi Tandlægeskræk

Frygter du at gå til tandlæge, eller frygter du blot tanken om at bestille en tid hos tandlægen? Vi lover at passe rigtig godt på dig!

Hos Tandlægerne ved Storkespringvandet, er du altid meget velkommen. Hvis du vil give os lov, vil vi utrolig gerne vise dig, at vi rent faktisk kan hjælpe dig helt af med din tandlægeskræk – også kaldet odontofobi.

Vi lover, at vi tager din tandlægeskræk seriøst og at vi gør alt hvad der står i vores magt, for at dit besøg hos os bliver så behageligt som muligt!

Vi har særligt fokus på tandlægeskræk

Læs mere om hvad vi gør for dig

Tryg og Smertefri behandling

Læs mere om smertefri behandling

Vi har lørdagsåbent

Se mere om akut tandlæge

Læs hvad vores patienter synes om os

Lad os hjælpe dig med en smertefri rodbehandling!

Bestil tid her

Se vores Luksus-tandlægeklink i ILLUM

Tandlæger til helt almindelige priser

Hos Tandlægerne ved Storkespringvandet ved vi, at prisen er en afgørende faktor, når man skal til tandlægen. Derfor gør vi en dyd ud af at levere højeste kvalitet til helt almindelige priser.

Højeste kvalitet

Hos Tandlægerne ved Storkespringvandet går vi aldrig på kompromis med kvaliteten. Vi anvender altid det nyeste og bedste udstyr for de bedste behandlinger, så du som patient opnår det ideelle resultat.

Vi åbner igen i morgen kl. 08:00

Se alle åbningstider

Hvilke instrumenter anvendes til rodbehandling?

Et vigtigt element i en god rodbehandling er anvendelsen af gode instrumenter. Gennem årene har teknologien indenfor faget udviklet sig meget, og man har i dag en lang række gode instrumenter på markedet.

Her hos Tandlægerne ved Storkespringvandet går vi meget op i høj kvalitet, og vi ruster os derfor med gode instrumenter. Vi anvender her hos os filsystemet BioRace. Dette system består af roterende file i en speciel motor med forskellige programmer. Dette system muliggør skånsom udrensning af røddernes nervekanaler. Filene er lavet af nikkel og titanium (Ni-Ti-file), der giver filene stor fleksibilitet.

Ved rodbehandling er der nemlig altid en risiko for, at instrumentariet knækker nede i de smalle rodkanaler. Ved anvendelsen af disse forholdvis elastiske file, minimerer vi den risiko.

BioRace systemet

BioRace systemet består af 5 af disse Ni-Ti file. Filene stiger i størrelse og har alle en konisk form. Ved anvendelse af alle disse file udrenses kanalerne fuldt ud og opnår en optimal form, så den efterfølgende rodfyldning med guttaperka-stifterne kan ske.
Her hos Tandlægerne ved Storkespringvandet markerer vi rodfilene, så de smides ud, når de ikke kan anvendes mere. På den måde sikrer vi høje standarder og behandling med file af bedste kvalitet.

Som nævnt anvendes en speciel motor til disse file. Denne motor er styret af det som kaldes torque. Torque er et mål for den kraft der skal til, for at filene roteres rundt nede i kanalerne. Møder filene for meget modstand, f.eks. ved meget små kanaler, vil den torquestyrede motor rotere modsat, og dermed køre filene ud af kanalen igen. På den måde forhindres der, at man påvirker filene med for meget modstand nede i kanalerne, hvormed der er stor risiko for, at de knækker.

Her hos Tandlægerne ved Storkespringvandet har vi stor succes med anvendelsen af disseminstrumenter i forbindelse med rodbehandlinger, og vi har god erfaring og kendskab til dets egenskaber og begrænsninger, hvorfor vores rodbehandlinger udviser en god succesrate.

 

Lad os hjælpe dig med en smertefri rodbehandling!

Bestil tid her

 

Årsager til rodbehandling

Huller i tænderne

For information om, hvorfor huller opstår i tænderne, og hvorledes disse huller opdeles, se afsnittet: Huller i tænderne.
Huller i tænderne kan have forskellig dybde og udbredelse i tanden. Går hullet helt ind til nerven, bliver nerven påvirket af bakteriernes tilstedeværelse. Når nerven påvirkes af bakterierne, aktiveres immunforsvaret her ligesom alle andre steder i kroppen. Der opstår således en betændelsestilstand inde i pulpa. Denne betændelsestilstand er i første omgang hensigtsmæssig. Det er nemlig en del af kroppens forsvar, der kæmper mod bakteriernes invasion af nervevævet inde i tanden, og dermed bakteriernes spredning til det underliggende væv via nervekammeret (hulrummet inde i tanden).  Men i takt med at bakterierne nærmer sig pulpa, des mere betændelse fremkalder det derinde. Denne betændelsestilstand medfører et øget tryk inde i tanden, da tanden er et hårdt væv, som ikke kan give efter, ligesom vores væv andre steder kan. Falder man og slår sig, og der kommer bakterier i såret, kan vævet omkring såret hæve op på grund af betændelsestilstanden. Betændelsestilstanden inden i tanden kan ikke på samme måde få afløb og det øgede tryk kan være meget smertefuldt (tandpine) og til sidst skadeligt for nerven.

Dette øgede tryk er det, som kan give slem tandpine. Smerterne kan være så kraftige, at man ikke kan sove om natten og selv den mindste berøring kan medføre smertejag (perkussionsømhed). Denne tilstand inde i pulpa har diagnosen: Pulpitis irreversibilis. Oversat på godt dansk betyder det, en irreversibel betændelsestilstand inde i pulpa og nerven står derfor ikke til at redde.
Smertestillende piller kan ofte afhjælpe smerterne, men tit kan de ikke dulmes helt. For at give absolut smertelindring skal tanden rodbehandles.

Bliver tanden ikke rodbehandlet, vil nerven langsomt begynde at dø (blive nekrotisk), på grund af det øgede tryk inde i pulpa.

Død nerve

Når en tand bliver nekrotisk, siger man, at den er avital.  Det vil sige “uden liv”. Der er flere grunde til at en tand dør, hvoraf caries og traume er nogle af de vigtigste. En tand kan blive nekrotisk grundet caries, når bakterierne når ind til nervevævet, og betændelsestilstanden og dermed trykket inde i pulpa bliver så stort, at det skader nervevævet, som dermed begynder at dø.
Når pulpa bliver nekrotisk mistes alle kar og nerver, og immunforsvaret kan ikke yde nogen effekt inde i tanden længere. Derfor kan bakterierne frit invadere det nekrotiske nervevæv inde i nervekammeret. Dette nervevæv er desuden god næring for bakterierne, der således kan etablere og formere sig inde i tanden. Diagnosen for denne tilstand er: Necrosis pulpae, altså nekrotisk pulpa (død nerve).

Bakterierne søger hele tiden mod at sprede sig, og de bevæger sig derfor ned til røddernes spidser, hvor tanden har en åbning til underliggende bindevæv og kæbeknogle, som tanden sidder fast i. I denne åbning har nerver og kar tidligere løbet ind i tanden, da tanden var i live (vital). Når bakterierne når ned til rodspidserne, reagerer kroppen igen på de invaderende bakterier ved at aktivere immunforsvaret – men nu nede ved rodspidserne. På et røntgenbillede vil dette oftest vise sig som en mørk zone omkring rodspidserne – og en såkaldt rodspidsbetændelse er etableret. En rodspidsbetændelse er en kronisk infektion i kæbeknoglen, da kroppen ikke selv er i stand til at få bugt med de bakterier, som har etableret inde i tandens centrum. Diagnosen herfor er: Necrosis pulpae et parodontitis apicalis, betydende en død nerve med en betændelse omkring rodspidsen.

En nekrotisk tandnerve kan have forskellige symptomer. Ved en vital nerve, som tidligere beskrevet, kan symptomerne være meget kraftige og jagende. Således kan symptomerne også være på en nekrotisk nerve, men typisk vil smerterne være mere murrende og dunkende, da nervevævet er ved at dø. Det kan også føles som om, at tanden er for høj og der kan eventuelt være ubehag ved tygning.

Det er også helt normalt, at tanden dør uden symptomer i form af smerter. Hvis en nekrotisk tand ikke har symptomer, og man derfor ikke kommer til tandlægen, kan man gå rundt med en kronisk infektion i kæbeknoglen i flere år uden at vide det. I andre tilfælde kan betændelsestilstanden tage til og en tandbyld (abscess) kan blive dannet. En tandbyld er en hævelse i tandkødet ud for den nekrotiske tand fyldt med betændelse (pus). En tandbyld kan igen være meget smertefuld, og tandlægehjælp søges derfor oftest, hvis dette forekommer. Her vil tandlægen først yde behandling mod tandbylden og dernæst skal tanden rodbehandles.

Traume

En nerve kan udover et hul blive beskadiget af et traume. Med et traume menes der en fysisk skade på nerven. Dette kan for eksempel være, hvis man vælter og slår sin tand direkte, men det kan også være under tandbehandling. Der er altid en risiko ved tandbehandling for, at man påfører tanden et traume på grund af borene og de materialer, man påvirker tanden med.
Hvis man falder og slår sin tand, kan traumet være af forskellig karakter. Tanden kan have fået et slag, have flyttet sig i kæbeknoglen eller knække (fraktur). Hvis tanden har fået et slag, kan det på samme måde som beskrevet ved huller i tænderne, dog uden bakteriernes tilstedeværelse i første omgang, initiere en betændelsestilstand inde i nervevævet ved aktivering af immunforsvaret. Dette fører igen til et øget tryk inde i tanden, som kan skade nerven og dermed føre til, at nerven dør.

Hvis tanden i stedet har flyttet sig i kæbeknoglen, er der stor risiko for, at nerven er blevet beskadiget ved enten at være blevet mast eller revet over helt nede ved åbningen i røddernes spidser. Der er derfor kun en meget lille chance for, at nerven vil hele op og overleve i disse tilfælde. Sandsynligheden for at dette sker, er størst ved børn og meget lille ved voksne – afhængigt af hvor slem skaden er.
Hvis nerven overlever traumet, er der desuden en risiko for, at tandens celler er blevet påvirket og beskadiget. Man kan derfor se på nogle tænder, som har været udsat for en skade, at der kommer en såkaldt resorption af tanden. Resorption betyder at tandsubstansen faktisk nedbrydes/opløses af sine egne celler. Sker der resorption af en tand, kræver det oftest også, at tanden skal rodbehandles for at kunne bevare tanden.

Som nævnt er der også altid en risiko for at beskadige nerven, når en tand modtager tandlæge-behandling. Grunden til dette er, at man påvirker tanden med bor og materialer, der kan udtørre og opvarme tanden. Igen reagerer nerven ved aktivering af immunresponset, og en betændelsestilstand etableres. Tit går betændelsestilstanden i sig selv igen noget tid efter tandbehandlingen, men nogle gange medfører betændelsestilstanden for meget skade på nerven, og nerven kan derfor ikke reddes og skal rodbehandles.

Hvis tanden ved et traume knækker (frakturerer) kan rodbehandling ofte også være en nødvendighed.

Fraktur

En fraktur af en tand kan være af forskellig grad. Generelt opdeles det efter, hvor tanden er knækket henne. Er det et stykke af kronen, som er knækket af, eller er det helt ned på roden frakturen er sket. Derudover inddeles det efter, om tanden er knækket helt ind til nerven eller ej, en såkaldt kompliceret eller ukompliceret fraktur. Hvis ikke tanden er knækket helt ind til nerven, kan tandens nerve ofte reddes med en plastfyldning eller pålimning af det knækkede stykke tand. Er tanden til gengæld knækket helt ind til nerven, er det ikke altid, at tandens nerve kan reddes – og en rodbehandling skal derfor til.

Selvom frakturen er ukomliceret, og altså ikke når ind til nerven, kan tanden godt være blevet skadet så meget, at den alligevel skal rodbehandles. Tanden kan enten gøre så ondt, at den skal rodbehandles, eller den kan med tiden dø på grund af skaden på tanden.
Ofte skal en tand, der har været udsat for et traume, uanset om det er fraktur eller flytning i kæbeknoglen, observeres løbende gennem årene, da der altid er en risiko for, at sådanne tænder på et tidspunkt skal rodbehandles.

Revner i tænderne

Infraktioner er det faglige term for revner i tænderne. Disse revner kan ligesom frakturerne være af forskellige grader. Her deler man dem op alt efter om revnerne forløber i det yderste tandlag (emaljen) eller i tandbenet (dentinen).
Revner i tænderne er faktisk meget normalt og kan opstå af forskellige grunde, f.eks. i forbindelse med en fyldning, tænderskæren eller ved et traume.
Omkring 10% af den danske voksne befolkning har infraktioner med symptomer i deres tænder. De symptomer, der typisk opleves, er smerter ved tygning og isninger. De infraktioner, som medfører symptomer er de såkaldte dentininfraktioner. Dentininfraktioner er, som navnet antyder, revner i dentinen, altså tandbenet. Det giver derfor god mening, at revner i dette lag, frem for revner i det yderste tandlag (emaljeinfraktioner), er dem der medfører symptomer og kan være til stor gene.

Udover at man kan have smerter og isninger fra tanden, medfører revnen også en øget risiko for, at tanden knækker. Det er derfor vigtigt at behandle tanden, inden det kommer så vidt.
Revner i emaljen behandles oftest ikke. Det er nemlig meget sjælden, at denne type af infraktioner udvikler sig og bliver dybere. Revner i emaljen medfører ikke umiddelbart nogen risiko for fraktur heller.
Infraktioner i dentinen behandles på forskellige måder alt afhængigt af patientens symptomer fra den pågældende tand, og hvor dybt revnen går ind mod nerven. Når revnen helt ind til nerven kan nerven blive så irriteret, at en rodbehandling er nødvendig. For mere informationer om infraktioner, se afsnittet: Infraktioner – revner i tænderne.

Retensionsmæssige grunde

Det er ikke ofte en tand rodbehandles af retensionsmæssige årsager, da man så vidt muligt prøver at undgå rodbehandling af en tand med en sund nerve. I nogle tilfælde er det dog nødvendigt for at kunne bevare tandens funktion. Det kan være i tilfælde, hvor der er meget lidt tandsubstans tilbage, og en plastfyldning eller krone (hætte i metal og/eller keramik) derved ikke kan få ordentligt greb omkring tanden. I disse tilfælde er man nødsaget til først at rodbehandle tanden, for senere at cementere en stift ned i rodkanalen, der kan give plastfyldningen eller kronen god retension og dermed holdbarhed.

Parodontose

Parodontose er en sygdom i de væv, der hæfter tanden fast i kæbeknoglen. Når disse rammes bliver tænderne med tiden løse, hvorfor parodontose også er kendt som “de løse tænders syge”. For mere uddybende information vedrørende parodontose, se afsnittet: Parodontose.
Årsagen til parodontose er helt overordnet snavs og bakterier, der akkummulerer på tændernes overflade. Disse bakterier irriterer tandkødet og medfører tandkødsbetændelse, som går forud for parodontosen. Fjernes bakterierne ikke bliver parodontosen værre og værre, og man får fordybede tandkødslommer med bakterier i sig.

På den måde kommer bakterierne langsomt længere og længere ned på rødderne og nærmer sig røddernes spidser. Her er den omtalte åbning til nerver og kar som forsyner tanden og når bakterierne først hertil, kan de trænge ind i nerven og beskadige den derfra. Desuden har tænderne såkaldte bikanaler. Disse kanaler er små åbninger i tanden. Hyppigheden af disse øges jo længere man bevæger sig ned langs roden og risikoen for, at bakterierne kan trænge ind til nerven via disse, stiger i takt med at sværhedsgraden af parodontosen stiger.
Bakterierne initierer igen et immunrespons inde i nerven, trykket stiger og nerven kan skades så meget, at tanden skal rodbehandles. Sideløbende med rodbehandling vil der skulle modtages parodontosebehandling (tandrensninger) også.

Denne årsag til rodbehandling er ikke særlig typisk, da sværhedsgraden af parodontosen typisk skal være udtalt. Kommer du som patient fast til tandrensninger og undersøgelser kan parodontosen oftest stabiliseres og risikoen for at bakterierne spreder dig til nerven er derfor minimal.

Der findes altså et hav af årsager til, at en tand skal rodbehandles. Oftest kan regelmæssige eftersyn og tidlig reaktion på smerter forhindre rodbehandling og dermed svækkelse af tanden.
Hos Tandlægerne ved Storkespringvandet opfordrer vi dig derfor til at komme i et regelmæssigt forløb, så vi kan hjælpe dig med at opnå så god tandsundhed som muligt.

 

Lad os hjælpe dig med en smertefri rodbehandling!

Bestil tid her

 

Hvad kan jeg forvente efter en rodbehandling?

Dagene efter en rodbehandling kan du opleve lette forbigående smerter og generelt ømhed i området, hvor rodbehandlingen er udført. Dette skyldes, at der både har været klamme omkring tanden, i forbindelse med dugen, og selve udrensningen nede i kanalerne kan medføre lidt eftergener. Dette er helt normalt, men tager smerterne til eller er vedvarende, skal du kontakte din tandlæge for udredning.

Som nævnt er tanden efter en rodbehandling svækket og for at forbedre tandens prognose, er det derfor oftest nødvendigt, at give tanden en krone på. En tand er efter en rodbehandling svækket af flere årsager. For det første fjernes der en del tandsubstans under behandlingen for at komme ned til rodkanalerne. For det andet nedsættes tandens eftergivelighed ved fjernelse af det bløde nervevæv inde centralt i tanden. Tanden bliver derfor mere sprød efter rodbehandling, hvorfor den knækker lettere ved belastning.

Har der været rodspidsbetændelse ved tandens rødder, venter man typisk med kronebehandling for at se, at betændelsen omkring rodspidserne heler op, og tanden bliver symptomfri. Vi har nemlig fuld forståelse for, at en kronebehandling kan være dyr for nogle, og der skal derfor ikke ydes behandling på en tand, som måske ikke heler op og derfor skal have yderligere behandling eller eventuelt ikke kan bevares.
Er der ikke betændelse omring rodspidserne på en tand, kan man umiddelbart efter en færdig rodbehandling påbegynde kronebehandling for at undgå, at tanden knækker.

Selvom vi altid gør vores bedste og udfører rodbehandlinger helt efter bogen, lykkedes det ikke altid. Det er ikke helt klarlagt, hvorfor rodbehandling nogen gange ikke lykkedes, og hvorfor succesraten på en optimal rodbehandling ligger mellem 80-95%. Vi kan derfor ikke give nogen garanti for at behandlingen lykkedes. Til gengæld kan vi garantere, at vi her hos Tandlægerne ved Storkespringvandet altid vil tage godt hånd om dig, arbejde 100% smertefrit og give dig en optimal behandling.

 

Lad os hjælpe dig med en smertefri rodbehandling!

Bestil tid her