Spring til indholdet
Vores telefon har åbent mandag til torsdag kl. 07:15-16:30, fredag 7:15-14:30 og lørdag 07:45-14:00.
Vi er lukket. Vi åbner igen lørdag kl. 08:00
Bestil tid på 69 89 61 69

Infraktioner

Lad os hjælpe dig med at behandle infraktioner/revner i tænderne.

Røntgen

Infraktioner/revner i tænderne er helt almindeligt og rammer alle mennesker!

Revner i tænderne kaldes indenfor tandlægefaget for infraktioner.  De er relativt hyppige og kan opstå af forskellige grunde, f.eks.  i forbindelse med en fyldning, tænderskæren eller ved et traume. Det kan medføre stort ubehag og tandpine. Således er der omkring 10% af den danske voksne befolkning, der har infraktioner med symptomer i deres tænder. De symptomer der typisk opleves er smerter ved tygning og isninger.

Står du i den situation at have fået revner i tænderne, vil vi her hos Tandlægerne ved Storkespringvandet gøre alt for at hjælpe dig med af med smerterne.

Du er i trygge hænder

Hos Tandlægerne ved Storkespringvandet, møder du kun de bedste tandlæger og tandplejere.

Vi sætter kvalitet over alt andet og vil gøre alt for, at du får den bedste behandling og bliver kvit smerterne ved infraktioner/revner i tænderne. Vi har både de nyeste redskaber og de nyeste teknikker til at hjælpe dig hurtigt og smertefrit.

Forskellige revner

Revner i tænderne opdeles alt afhængigt af, om revnen er i det yderste tandlag (emaljen) eller i tandbenet (dentinen).  De infraktioner, som medfører symptomer, er de såkaldte dentininfraktioner.

Dentininfraktioner er revner i dentinen. Dentinen er tandlaget tættest på nerven. For mere information om tændernes opbygning, se evt. afsnittet: Tændernes opbygning. Det giver derfor god mening, at revner i dette lag, frem for revner i det yderste tandlag (emaljeinfraktioner), er dem, der medfører symptomer og kan være til stor gene. Da emaljeinfraktioner sjældent giver symptomer og kræver behandling, vil kun dentininfraktionerne blive omtalt.

tandlaegeskraek

Dentininfraktioner

Gennemgang af behandling

Definitionen på en dentininfraktion er en inkomplet revne i tandbenet på en tilsyneladende sygdomsfri tand, der har tilbagevendende symptomer ved for eksempel tygning og temperaturændringer.

Det vil sige, at man med det blotte øje ikke kan se revnen, fordi den er inde i tandbenet. Typisk kan man heller ikke se revnen på et røntgenbillede. Så grunden til at man opdager revnen, er altså de symptomer, du som patient oplever.  Derudover kan en såkaldt Fracfinder (bidebind) anvendes til diagnosticering.

Vi er her for at hjælpe dig

Signe M. Tandplejer

Lad os hjælpe dig med at blive kvit infraktioner/revner i tænderne!

Bestil tid her, hvis du har mistanke om infraktioner

 

Sådan behandles infraktioner

Fyldning
1. trin

Som nævnt er langt de hyppigste revner i tænderne på kindtænder i forbindelse med en fyldning. For at kunne undersøge revnens forløb og dybde, fjernes fyldningen i tanden. Ofte kan det være tilstrækkeligt at lave en ny fyldning i form af en plastfyldning, som limer tanden sammen og aflukker revnen. Herudover aflastes tanden. Det vil sige, at tanden slibes en smule ned i højden, så der ikke tygges så hårdt på den som tidligere. Herefter skal tanden observeres en periode og symptomerne skal lige så langsomt fortage sig. Denne behandling har stor succes med at afhjælpe symptomerne i tænder med en lille fyldning og en underliggende revne.

Krone
2. trin

Har tanden med en revne i en stor fyldning, er en ny fyldning i plast ikke altid godt nok. Her kræver det typisk en mere omsluttende behandling på tanden. I første omgang kan man lave en midlertidig krone (en omsluttende hætte) til tanden, som beskytter og holder sammen på tanden. Når symptomerne er forbedret, kan en rigtig permanent krone til tanden laves. Denne cementeres fast omkring tanden og giver tanden stabilitet.

Rodbehandling
3. trin

Forsvinder symptomerne ikke fra tanden efter anvendelse af den midlertidige krone, kan det blive nødvendigt at rodbehandle tanden, fordi nerven simpelthen er blevet så irriteret, at den er irreversibelt skadet. Eventuelt kan revnen gå helt ind til nerven i disse tilfælde. Når rodbehandlingen er udført og symptomerne er væk, skal tanden have krone på, da både rodbehandlingen og revnen svækker tanden, hvormed der er en stor risiko for, at tanden vil knække. I værste fald kan revnen gå hele vejen igennem tanden eller helt ned i roden og ekstraktion af tanden kan blive nødvendigt.

Evt. udredning
4. trin

Hvis du oplever tilbagevendende jag under tygning eller ved påvirkning af koldt, skal du kontakte din tandlæge for udredning. Hos Tandlægerne ved Storkespringvandet vil vi hurtigt hjælpe dig med en behandling, så revnen i tanden ikke udvikler sig og tanden derved ikke står til at redde.


Høj kvalitet til gode priser

Se vores prisliste

Stor erfaring med tandlægeskræk

Se hvordan her

Branchens bedste udstyr

Læs om vores kvalitet

 Lad os hjælpe dig med at blive kvit infraktioner/revner i tænderne!

Bestil tid her, hvis du har mistanke om infraktioner

 

Sådan takler vi Tandlægeskræk

Frygter du at gå til tandlæge, eller frygter du blot tanken om at bestille en tid hos tandlægen? Vi lover at passe rigtig godt på dig!

Hos Tandlægerne ved Storkespringvandet, er du altid meget velkommen. Hvis du vil give os lov, vil vi utrolig gerne vise dig, at vi rent faktisk kan hjælpe dig helt af med din tandlægeskræk – også kaldet odontofobi.

Vi lover, at vi tager din tandlægeskræk seriøst og at vi gør alt hvad der står i vores magt, for at dit besøg hos os bliver så behageligt som muligt!

Vi har særligt fokus på tandlægeskræk

Læs mere om hvad vi gør for dig

Tryg og Smertefri behandling

Læs mere om smertefri behandling

Vi har lørdagsåbent

Se mere om akut tandlæge

Læs hvad vores patienter synes om os

Lad os hjælpe dig med at blive kvit infraktioner/revner i tænderne!

Bestil tid her, hvis du har mistanke om infraktioner

Se vores Luksus-tandlægeklink i ILLUM

Tandlæger til helt almindelige priser

Hos Tandlægerne ved Storkespringvandet ved vi, at prisen er en afgørende faktor, når man skal til tandlægen. Derfor gør vi en dyd ud af at levere højeste kvalitet til helt almindelige priser.

Højeste kvalitet

Hos Tandlægerne ved Storkespringvandet går vi aldrig på kompromis med kvaliteten. Vi anvender altid det nyeste og bedste udstyr for de bedste behandlinger, så du som patient opnår det ideelle resultat.

Vi er lukket. Vi åbner igen lørdag kl. 08:00

Se alle åbningstider

Kontakt os på 69 89 61 69

Bestil tid

Symptomer

De symptomer du typisk vil opleve ved dentininfraktioner er, som nævnt, smerter i form af tilbagevendende jag ved tygning eller temperaturændringer. Specielt kan der opstå smerte ved kuldepåvirkning af tanden. Det er ikke altid let at lokalisere, hvilken tand smerterne kommer fra. Smerterne opstår, når tanden belastes og revnen dermed trækkes fra hinanden. Der er en væske inde i dentinen (som har en masse små kanaler), som bliver påvirket, når revnen åbnes. Det er dette ændrede flow af væske inde i tandbenet, som fører til smerten.

Årsagen til at disse smertegivende revner opstår kan være udmatningsbrud grundet flere års belastning. Det kan også være forårsaget af én enkel hård belastning, som ved en fysisk skade på tanden (traume).  Langt de fleste revner i tænderne opstår i tænder med store fyldninger, da disse nedsætter styrken i tænderne. Særligt ses der typisk revner i tænder med store sølvfyldninger (plomber). Grunden til dette er, at sølvet udvider og trækker sig svarende til forskellige temperaturer. På den måde udsættes tanden for spændinger, hvormed risikoen for infraktion forøges.

Revnerne kan dog også opstå i helt intakte tænder. I disse tilfælde er det typisk i de små og store kindtænder i overkæben, da disse har de dybeste naturlige riller på tyggefladerne i tænderne.
Generelt ses infraktioner hyppigst på kindtænderne, da disse udsættes for den største belastning ved tygning.

Udover at man kan have smerter og isninger fra en tand med revne, medfører revnen også en øget risiko for, at tanden knækker. Det er derfor vigtigt at behandle tanden inden det kommer så vidt. Infraktioner i dentinen behandles på forskellige måder alt afhængigt af patientens symptomer fra den pågældende tand, og hvor dybt revnen går ind mod nerven.

 

Lad os hjælpe dig med at blive kvit infraktioner/revner i tænderne!

Bestil tid her, hvis du har mistanke om infraktioner

Tandlægerne ved Storkespringvandet