Tændernes opbygning
Lær om den sunde tand.
Tændernes opbygning er unik!
For at kunne forstå, hvordan og hvorfor tandsygdomme opstår, er det vigtigt at kende til tændernes opbygning.
Det er vigtigt at vide, hvordan sunde og raske tænder ser ud, og hvordan tandsygdomme kan udvikle sig i tænderne og ændre dette udseende.
På denne side kan du derfor lære mere om tændernes opbygning.
Du er i trygge hænder
Hos Tandlægerne ved Storkespringvandet, møder du kun de bedste tandlæger og tandplejere.
Vi sætter kvalitet over alt andet og vil gøre alt for, at du opnår fuld tilfredshed og føler dig 100 % tryg. Vi har hertil både de nyeste redskaber og de nyeste teknikker til at hjælpe dig hurtigt og smertefrit.
Overordnet opbygning
En tand består helt overordnet af en tandkrone og en eller flere tandrødder. Disse dele af tanden er opbygget af flere forskellige væv. Tandkronen består yderst af de hårde tandvæv (emalje og dentin) og inderst findes tandnerven, som befinder sig centralt i både tandkrone og tandrod.
Nede i kæbeknoglen, hvor tænderne sidder fast via tandroden, findes der både hårde og bløde væv (rodcement og parodontalligamenter), som hæfter tanden fast til kæbeknoglen.
Der vil i de følgende afsnit blive gjort rede for tændernes forskellige bestanddele, så du på den måde får indsigt i tændernes opbygning.
Vi er her for at hjælpe dig
Høj kvalitet til gode priser
Se vores prislisteStor erfaring med tandlægeskræk
Se hvordan herBranchens bedste udstyr
Læs om vores kvalitetLæs hvad vores patienter synes om os
Lad os hjælpe dig med den rette behandling!
Se vores Luksus-tandlægeklink i ILLUM
Tandlæger til helt almindelige priser
Hos Tandlægerne ved Storkespringvandet ved vi, at prisen er en afgørende faktor, når man skal til tandlægen. Derfor gør vi en dyd ud af at levere højeste kvalitet til helt almindelige priser.
Højeste kvalitet
Hos Tandlægerne ved Storkespringvandet går vi aldrig på kompromis med kvaliteten. Vi anvender altid det nyeste og bedste udstyr for de bedste behandlinger, så du som patient opnår det ideelle resultat.
Vi er lukket. Vi åbner igen mandag kl. 08:00
Se alle åbningstiderKontakt os på 69 89 61 69
Bestil tidOpbygningen i detaljer
De hårde tandvæv
Det er velkendt, at vi bruger tænderne til at tygge vores mad med. Derudover har tænderne faktisk også en stor betydning i forhold til tale-funktionen og har for mange en stor udseendemæssig betydning.
Dét at tænderne dagligt bliver udsat for hårde belastninger ved både afbidning og tygning, stiller store krav til tændernes styrke. Tænderne skal være i stand til at modstå de kræfter, som vi tygger og bider med. Denne styrke kommer fra tændernes hårde væv. Tænderne har 3 forskellige hårde tandvæv: Emalje, dentin og rodcement.
Emalje
Emaljen udgør det yderste lag af tandens krone. Dette lag er det hårdeste tandvæv og er faktisk hårdere end vores knogler. Emaljen udgør derved en hård skal, som dækker tandkronerne og giver tænderne en hård ydre flade, som er i stand til at modstå store kræfter.
På et mikroskopisk niveau består emaljen af små krystaller hovedsageligt bestående af calcium og fosfat (hydroxylapatit krystaller). Den krystallinske opbygning af emaljen gør, at emaljen opnår den meget store styrke.
Emaljen har en hvid farve, og det er dette tandlag, som gør, at tænderne fremstår hvide.
Emaljen er så at sige et “dødt” væv. Det betyder, at der ikke er kar, nerver og celler i vævet. Dette er praktisk, da det således udgør et hårdt beskyttende lag – uden at kunne føre smertestimuli direkte. Modsat kan emaljen ikke genopbygges, hvis der sker en skade på det.
Dentin
Dentinen kaldes også for tandbenet. Dentinen er ligesom emaljen et hårdt tandvæv, men dentinen har ikke samme styrke som emaljen. Dette giver god mening, da et underliggende blødere væv, nedsætter risikoen for, at den hårde emalje knækker.
Dentinen udgør altså et mere elastisk væv. Årsagen til dette er, at udover at indeholde mineralkrystaller indeholder det også kollagen. Den anderledes opbygning gør, at tandbenet får en mere gul farve. Ved slid af emaljen, hvor tandbenet bliver synligt eller kommer til at skinne igennem emaljen, kan tænderne derved komme til at syne mere gule. For mere information vedrørende dette, se eventuelt afsnittet: Syreskader og tandslid.
Der er dentin i hele tandens længde. I kronen er dentinen som nævnt dækket af emalje, og på roden er dentinen dækket af det såkaldte rodcement. Sammen med emaljen og rodcementen udgør dentinen tandens hårde væv, som gør, at vi kan tygge med tænderne. De hårde tandvæv beskytter derudover tandens nerve (pulpa), som befinder sig helt centralt inde i tandens krone og i tandroden.
Dentinen er opbygget med små kanaler, som løber hele vejen igennem dentinen ind til nervens hulrum centralt i tanden. I disse kanaler er der celler. Dentinen er altså ikke, som emaljen, et “dødt” væv, men indeholder celler, der kan danne nyt dentin hele livet igennem. Disse celler hedder odontoblastere og kan altså danne nyt dentin, hvis tanden skades, som for eksempel ved huller i tænderne, eller hvis tanden knækker. Det nye dentin, som odontoblasterne danner, aflejres inderst i tanden mod tandens nerve. Dentinen kan altså ikke decideret bygges op igen, men kan blive tykkere ved en dentinaflejring inde i tanden. På den måde beskyttes tandens nerve.
Udover at dentinen indeholder disse celler indeholder det også væske og nerver, som ligeledes løber inde i de omtalte kanaler. Dentinen bliver derved et følsomt tandvæv, der kan føle smerte, surt, sødt, kulde og varme. Når emaljen slides ned, eller der kommer huller i tænderne, fører det derfor ofte til følsomme tænder -netop på grund af dentineksponeringen.
Væsken i dentinkanalerne spiller ligeledes en rolle i forbindelse med smertesignaler. Ved kulde- og varmestimuli bevæger væsken sig i kanalerne og fortæller os, at tanden udsættes for nogle ting, som eventuelt kan skade den. Det er således en del af tandens forsvarsmekanisme. På den måde kan dentinen nemlig sende signaler, der gør, at vi bliver opmærksomme og passer på tanden.
Rodcement
Rodcementen er en del af tandrodens hårde væv, som udgøres af dentin og cement. Rodcementen er et tyndt lag mineraliseret væv, som faktisk på mange måder minder om knoglevæv. Rodcementen indeholder dog ikke, ligesom emaljen, kar og nerver. Rodcementen dækker dentinen på tandroden, ligesom emaljen dækker dentinen på tandkronen. Når man følger tandkronen ned ad tanden til tandens rod, når man et område, hvor emaljen udskiftes med cement. Denne overgang er ved tandhalsen og kaldes med god mening for emalje-cementgrænsen. Denne grænse deler tandkrone og tandrod fra hinanden.
Rodcementen spiller en stor rolle i forankringen af tanden til kæbeknoglen. Fra cementen til knoglen løber nemlig specielle fibre af blødt væv (bindevæv). Disse fibre udgør ligamenter, som hæfter tanden fast i kæbeknoglen sammen med tandens såkaldte parodontalmembran.
Parodontalmembran
Parodontalmembranen kaldes også for rodhinden. Parodontalmembranen udgøres af et fiberrigt bindevæv, som omkranser tandens rod og som, sammen med rodcementen, udgør forankringen af tanden til kæbeknoglen. Parodontalmembranen indeholder nemlig en lang række af ligamenter, der løber fra tand til kæbeknogle. På den måde hæftes tanden fast på sin plads i kæbeknoglen.
Da parodontalmembranen består af blødt væv, fungerer denne også som en slags aflastning for tanden mod kæbeknoglen, når tanden udsættes for tyggekræfter.
Tandnerven
Tandens nerve kaldes med et fagligt ord for pulpa. Pulpa er en fællesbetegnelse for tandens nervevæv, blodforsyning og bindevæv. Pulpa er beliggende i tandens hulrum centralt i tandens krone og i tandens rod/rødder. Dette hulrum kaldes pulpakammeret.
Pulpa og dentinen dannes af de samme celler og har et tæt samarbejde. Pulpa kan signalere til dentinen, at der skal dannes mere dentin for at beskytte nerven. Det er pulpa med alle sine kar, som forsyner dentinen med næring, og det er pulpas nervevæv, som strækker dig ud i dentinens kanaler, så dentinen bliver et følsomt væv. Dentinen er det sidste lag ind mod tandnerven, og sker der en skade på dentinen, fe.ks. et hul i tanden, kan det medføre en skade på pulpa. Denne skade kan i værste fald føre til, at nerven dør. Hvis en tandnerve dør, skal tanden have en rodbehandling for, at tanden kan bevares.
Fælles for alle tænder er opbygningen og de ovenfornævnte bestanddele. Alle tænder er således opbygget af både hårdt tandvæv, pulpavæv og parodontalmembran. Tændernes form og størrelse varierer dog fra tand til tand for at give tænderne forskellige funktioner.
Lad os hjælpe dig med den rette behandling!
De forskellige tænder i munden
Som et voksent menneske kan vi få op til 32 tænder. Disse tænder varierer alle i form og størrelse alt afhængig af deres funktion. Overordnet inddeles tænderne i: Fortænder, hjørnetænder, små kindtænder og store kindtænder.
Fortænder
Fortænderne kaldes også incisiver. Der er 4 fortænder i overkæbe og 4 fortænder i underkæben. Fortænderne er typisk lange og slanke og har en lige skærekant. Formen på fortænderne giver dem den funktion, at de kan bruges til afbidning af mad.
Hjørnetænder
Der er i alt 4 hjørnetænder; 1 i hver side i både overkæbe og underkæbe. Hjørnetænderne sidder mellem fortænderne og de små kindtænder. Formen på hjørnetænderne er mere spidse end fortænderne, men stadig med lange kroner. Hjørnetænderne er således også velegnede til afbidningen og flænsning af mad.
De små kindtænder (præmolarer)
Der er i alt 8 små kindtænder; 2 i hver side i både overkæbe og underkæbe. De små kindtænder har en tyggeflade bestående af to toppe eller tyggeknuder (cuspides). Disse forhøjninger på tænderne giver de små kindtænder evnen til at findele maden under tygningen.
De store kindtænder (molarer)
De store kindtænder er de bagerste tænder i tandrækken. Man kan i alt have 12 store kindtænder; 3 i hver side i både underkæbe og overkæbe. Det er dog ikke alle, som får alle sine store kindtænder. De fleste får de første 2 i hver side i hver kæbe. Disse er henholdsvis 6-årstanden og 12-årstanden. Den sidste store kindtand, som ikke alle får, er visdomstanden. Om denne kommer eller ej, er både afhængigt af noget genetisk og af pladsforholdene i kæben.
De store kindtænde har 4-5 tyggeknuder (cuspides) og spiller derfor en stor rolle i evnen til at tygge maden ordentligt, inden det kan synkes.
Lad os hjælpe dig med at få den rette behandling!