MundhygiejneGode råd til sund mundhygiejne
Læs om, hvordan du passer på dine tænder, så du har dem hele livet.
Mundhygiejne
Ordet mundhygiejne dækker over mundens tilstand i relation til snavs på tænderne (plak). Du har en god mundhygiejne, hvis du har små mængder plak på tænderne og modsat en dårlig mundhygiejne, hvis tænderne er meget snavsede.
Har du en dårlig mundhygiejne, er du i øget risiko for at udvikle forskellige sygdomme i mundhulen.
Det er velkendt, at sammenhængen mellem snavs og huller i tænderne er stor. Ligeledes ved man, at tandkødsbetændelse og parodontose primært skyldes tilstedeværelsen af snavs på tænderne.
I værste tilfælde kan en dårlig mundhygiejne medføre, at man mister sine tænder. Find mere information om parodontose og huller i tænderne her: Parodontose og Huller i tænder.
Det er vigtigt, at man besøger en tandplejer jævnligt til en tandrensning for at vedligeholde sin sunde mundhygiejne!
Hvordan får man god mundhygiejne?
Helt basalt er vejen til god mundhygiejne en god tandbørstemetode, anvendelse af tandtråd eller interdentalbørster, anvendelse af fluor-holdigt tandpasta og regelmæssige eftersyn med tilhørende tandrensninger hos tandlægen.
En god tandbørstemetode er en tandbørstning, hvor alle tænder børstes rene på alle flader 2 gange dagligt. Det kan faktisk være rigtig svært at kontrollere, om alle tænderne og deres flader bliver renset under tandbørstningen. Vi vil derfor gerne hjælpe dig, da vi hurtigt kan se, hvor der sidder snavs i tandsættet. Her hos Tandlægerne ved Storkespringvandet går vi meget op i at informere dig og instruere dig i en korrekt tandbørstemetode, så du får alle tænderne renset optimalt – og derved opnår en god mundhygiejne.
Det er klart, at tandbørsten ikke kan komme ind mellem tænderne og børste rent.
Derfor skal tandbørstningen suppleres med tandtråd.
Alternativt kan interdentalbørster anvendes der, ligesom tandtråden, kan rense tænderne i mellemrummene, hvor tandbørsten ikke kan komme til. Nogle anvender tandstikkere, hvilket også er et fint supplement til tandbørstningen.
For anvendelsesmetode og uddybende informationer om tandtråd, interdentalbørster, tandstikkere og tandbørstning, se afsnittene herom.
Anvendelsen af fluor, i form af fluoridholdigt tandpasta, er ligeledes en vigtig del af en god mundhygiejne. Undersøgelser har vist, at fluor har en effektiv hæmmende virkning på udviklingen af huller i tænderne. Der forekommer altså signifikant færre tilfælde af huller i tænderne hos folk, der anvender fluoridholdig tandpasta.
Hos Tandlægerne ved Storkespringvandet anbefaler vi derfor, at du anvender tandpasta med fluor i dagligt. Hvis du ønsker mere information om fluorids hæmmende effekt på udviklingen af huller i tænderne, se afsnittet: Huller i tænderne.
Ved at komme til de regelmæssige undersøgelser hos tandlægen, er du inde i et sikkerhedsnet i form af professionelle øjne på dine tænder. Du kan som nævnt ikke altid selv mærke, hvor der sidder snavs på tænderne, som kan føre til tandsygdomme. Både parodontose og huller i tænderne skal nå en vis sværhedsgrad, før du selv bliver opmærksom på det – og det er derfor vigtig at komme til tandlægen, så problemerne fanges i opløbet.
Vi anbefaler dig derfor kraftigt at komme fast til de regelmæssige undersøgelser og tandrensninger med det interval, du sættes til. Intervallet kan variere fra måneder til år, alt afhængigt af dit specifikke behov.
Vi har åbent i dag fra 08:00 - 17:00
Se alle åbningstiderKontakt os på 69 89 61 69
Bestil tidLæs hvad vores patienter synes om os
Det er vigtigt, at man besøger en tandplejer jævnligt til en tandrensning for at vedligeholde den sunde mundhygiejne!