Stifter og plastiske opbygninger
Lad os hjælpe dig med den rette opbygning.
Skal du have lavet en stift eller plastisk opbygning?
I nogle tilfælde kan en tand være så ødelagt, at en tandkrone ikke kan få ordentligt greb (retention) omkring tanden. I disse tilfælde kan man med fordel anvende stifter og plastiske opbygninger, så kronebehandling på en ødelagt tand bliver muligt.
Står du derfor i den situation at have en ødelagt tand, som du vil have kronebehandlet, vil vi her hos Tandlægerne ved Storkespringvandet gøre alt for at hjælpe dig med at få dit fulde smil igen – ved hjælp af stift eller plastisk opbygning.
Du er i trygge hænder
Hos Tandlægerne ved Storkespringvandet, møder du kun de bedste tandlæger og tandplejere.
Vi sætter kvalitet over alt andet og vil gøre alt for, at du opnår fuld tilfredshed. Dette gælder også, når du skal have lavet stifter eller plastiske opbygninger. Vi har både de nyeste redskaber og de nyeste teknikker til at hjælpe dig hurtigt og smertefrit.
Hvad er en opbygning?
I de tilfælde hvor den pågældende tand er ødelagt, og der mangler tandsubstans, kan man lave en opbygning af tanden i enten et plast- eller metalmateriale. Hvilket materiale, der skal anvendes til opbygningen besluttes ud fra, hvor meget tandsubstans, der er tilbage af den pågældende tand.
Laves der en opbygning i plast, kaldes opbygningen for en plastisk opbygning. Denne opbygning består altså af en solid kerne af plast, der opbygger tanden og giver den efterfølgende krone et solidt fundament at sættes på.
Laves opbygningen i metal er det ofte fordi tanden er meget ødelagt. Metalopbygningen er derfor kombineret med en stift som en samlet løsning. Denne kaldes en støbt opbygning og fremstilles af en tandtekniker.
Hvad er en stift?
For at øge tandkronens greb og hæfte til tanden til en ødelagt tand, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at anvende en stift.
En stift er en lille metalcylinder, som bores ned i en eller to af tandens kanaler. Forud for behandlingen med stift er det derfor nødvendigt, at tanden er rodbehandlet. Når tanden rodbehandles, fjernes tandens nervevæv i tandens krone og i kanalerne i tandens rødder. Kanalerne fyldes i stedet med et gummi-agtigt materiale. Det øverste af dette materiale fjernes ved behandling med stift og metalstiften limes fast nede i kanalen, der således kommer til at udfylde den øverste del af tandens kanal.
Stiften kommer på den måde til at øge retentionen på den efterfølgende opbygning i plast, eller den kombinerede støbte opbygning i metal, da denne får hæfte nede i kanalen via stiften. Derved får kronen et godt solidt fundament at sættes på.
Vi er her for at hjælpe dig
Hvordan kombineres opbygning og stift?
Opbygning og stift hører sammen og kan udføres på to forskellige måder.
Den første metode er, at en stift limes fast ned i 1 eller 2 af tandens rodbehandlede kanaler. Rundt om stiften laves en opbygning i plast. På den måde forankres plastfyldningen både til det tandsubstans, der er tilbage, men også i stor grad til stiften, der er limet fast ned i tandens rod. Derved opnår tanden en god styrke og den efterfølgende krone får en væsentlig bedre prognose.
En anden metode at kombinere opbygning og stift på er en samlet løsning i metal. Nemlig den omtalte støbte opbygning. Ved denne metode klargøres kanalen til stiften, og der tages et aftryk, som sendes til teknikeren, hvor den støbte opbygning fremstilles.
Den samlede løsning passer altså både ned i kanalen og til tanden som opbygning. Denne limes fast til tanden og ned i kanalen. Ovenpå kan tandkronen få godt hæfte og god styrke.
Forud for behandlingen
Det er vigtigt, at man inden behandling med stift og opbygning har sikret sig, at rodbehandlingen er god. Hvis ikke rodfyldningen er tæt og lang nok, er der nemlig risiko for, at en rodspidsbetændelse efterfølgende kan udvikle sig.
Dette sker, fordi der ved udboring til stiften i kanalerne åbnes op til tandens kanaler for bakterier. Bakterierne kan således etablere sig inde i de rodfyldte kanaler, hvis ikke disse er fyldt optimalt ud. Bakteriernes tilstedeværelse inde i kanalerne fører til en aktivering af kroppens immunforsvar.
Kroppen reagerer ved, at forsvarsceller migrerer til vævene omkring den pågældende tand. Forsvarscellerne medfører derved en betændelsestilstand omkring rodspidsen, og rodspidsbetændelsen er således etableret.
Høj kvalitet til gode priser
Se vores prislisteStor erfaring med tandlægeskræk
Se hvordan herBranchens bedste udstyr
Læs om vores kvalitetLæs hvad vores patienter synes om os
Lad os hjælpe dig, uanset om du skal have lavet en stift eller plastisk opbygning!
Se vores Luksus-tandlægeklink i ILLUM
Tandlæger til helt almindelige priser
Hos Tandlægerne ved Storkespringvandet ved vi, at prisen er en afgørende faktor, når man skal til tandlægen. Derfor gør vi en dyd ud af at levere højeste kvalitet til helt almindelige priser.
Højeste kvalitet
Hos Tandlægerne ved Storkespringvandet går vi aldrig på kompromis med kvaliteten. Vi anvender altid det nyeste og bedste udstyr for de bedste behandlinger, så du som patient opnår det ideelle resultat.
Vi er lukket. Vi åbner igen onsdag kl. 08:00
Se alle åbningstiderKontakt os på 69 89 61 69
Bestil tid