Tandproteser
Lad os hjælpe dig med at erstatte manglende tænder.
Skal du have lavet en tandprotese?
Når tænder mistes af den ene eller den anden årsag, kan det være til stor gene. Tandtab kan føre til funktionelle problemer med tygning og afbidning. Det kan derudover give taleproblemer og udseendemæssigt være en stor belastning. Det kan således både være socialt og psykisk hæmmende at mangle tænder.
Hos Tandlægerne ved Storkespringvandet vil vi derfor gøre alt for at hjælpe dig med at erstatte manglende tænder, så du kan føle dig 100% tilpas både psykisk og fysisk!
Du er i trygge hænder
Hos Tandlægerne ved Storkespringvandet, møder du kun de bedste tandlæger og tandplejere.
Vi sætter kvalitet over alt andet og vil altid gøre alt for, at du opnår fuld tilfredshed. Dette gælder også, når du skal have erstattet manglende tænder ved protese. Vi har alle de nyeste redskaber og de nyeste teknikker til at hjælpe dig hurtigt og smertefrit.
For mere information vedrørende tandproteser og hvilken behandlingsløsning, der er den mest optimale for dig, er du altid velkommen til at kontakte os. Hos Tandlægerne ved Storkespringvandet står vi altid klar til at besvare dine spørgsmål og vejlede dig på bedste vis.
Dine muligheder
Mistede tænder kan erstattes på flere måder. Man kan erstatte de manglende tænder med tandbro, implantater og med tandprotese. Mangler du flere tænder i samme kæbe, kan en tandprotese være en rigtig god løsning for dig.
Med en tandprotese får du erstattet flere manglende tænder i en samlet løsning, der økonomisk er billigere end erstatning med tandbroer og implantater.
Der findes forskellige typer af tandproteser. Skal alle dine tænder erstattes, skal du have en fuldprotese, hvorimod hvis kun nogle af tænderne i kæben skal erstattes, skal du have en delprotese.
Vi er her for at hjælpe dig
Lad os hjælpe dig med at erstatte manglende tænder!
Bestil tid her, hvis du skal have lavet en tandprotese
Forløbet ved implantatunderstøttet helprotese
Hos Tandlægerne ved Storkespringvandet skal du altid komme til en grundig forundersøgelse forud for behandling. Her vil vi høre dine ønsker og meninger og ud fra en grundig undersøgelse, både klinisk og ved røntgenbilleder, finde frem til, hvordan vi på bedste vis opnår den mest optimale løsning for netop dig. Du vil altid blive oplyst pris og behandlingsforløb, så du hele vejen igennem føler dig velinformeret og tryg.
Når du har besluttet dig for, at du ønsker behandling med en implantatunderstøttet helprotese, vil næste trin i behandlingen være implantatindsættelse.
Indsættelsen af impantater foregår som en lille operation. Klinikken vil derfor blive dækket helt steril op, og behandlingen bliver enten udført af vores dygtige tandlæger eller af klinikkens tilkoblede kæbekirurg.
I første omgang bedøves du, så du ikke mærker noget under operationen. Hos Tandlægerne ved Storkespringvandet arbejder vi altid 100% smertefrit - og dette gælder også, når vi lægger bedøvelsen. Du skal derfor ikke være bekymret for smerte og ubehag.
Når du er godt bedøvet, dækkes hele klinikken op, så alt er sterilt. Det hele kan godt virke lidt overvældende, men husk på at det hele gøres for din skyld. Ved at arbejde helt steril undgås, at bakterier kan komme til operationsområdet.
Der hvor implantatet skal sættes i, laves et lille snit og tandkødet skubbes til siden, så kæbeknoglen bliver synligt. Kæbeknoglen gøres klar til, at implantatet skal skrues ned ved at bore forud med 4-5 forskellige bor.
Implantatet skrues herefter ned i kæbeknoglen, så den sidder i den helt rigtige dybde og med den rigtige hældning. I implantatet skrues en såkaldt dækskrue, hvorefter tandkødet syes sammen med et par sting, så tandkødet dækker implantatet. Du vil herefter få en grundig instruktion i, hvorledes du skal forholde dig dagene efter operationen af tandlægen. Det er nemlig vigtigt, at området skånsomt holdes rent, så helingen får så gode vilkår som muligt.
En uge efter operationen skal du komme igen til kontrol og til fjernelse af stingene. Derefter skal knoglen omkring implantaterne have lov til at hele op i 3-6 måneder. Har du i forvejen en helprotese, vil du som udgangspunk skulle anvende denne i helingsperioden.
Hvis du ikke allerede har en helprotese forud for behandlingen, laves en midlertidig helprotese, så du ikke skal undvære tænder i helingsperioden.
Når helingen er fuldendt, skal du igen komme til en operation. Denne operation er forholdvis lille og går ud på, at tandkødet over implantaterne igen skubbes væk, ved først at lave et lille snit. Herefter fjernes dækskruerne fra implantaterne, og aftryksskruer placeres heri. Der tages nu et aftryk, som skal anvendes til udformningen af helprotesen, som via et kliklås-system hæftes fast til kæbeknoglen via implantaterne.
Aftryk sendes til en tandteknikker, der i løbet af 1-2 uger fremstiller helprotesen, der passer perfekt til dig.
Du har nu en fast og stabil løsning, der dog stadigvæk kan tages ud ved rengøring heraf.
Høj kvalitet til gode priser
Se vores prislisteStor erfaring med tandlægeskræk
Se hvordan herBranchens bedste udstyr
Læs om vores kvalitetLæs hvad vores patienter synes om os
Lad os hjælpe dig med at erstatte manglende tænder!
Se vores tandlægeklink i ILLUM
Tandlæger til helt almindelige priser
Hos Tandlægerne ved Storkespringvandet ved vi, at prisen er en afgørende faktor, når man skal til tandlægen. Derfor gør vi en dyd ud af at levere højeste kvalitet til helt almindelige priser.
Højeste kvalitet
Hos Tandlægerne ved Storkespringvandet går vi aldrig på kompromis med kvaliteten. Vi anvender altid det nyeste og bedste udstyr for de bedste behandlinger, så du som patient opnår det ideelle resultat.
Vi er lukket. Vi åbner igen mandag kl. 08:00
Se alle åbningstiderKontakt os på 69 89 61 69
Bestil tidDe forskellige proteser
Delprotese
En delprotese kaldes også for en unitor. En unitor kan erstatte de mistede tænder, så dit tandsæt bliver fuldt igen og kommer til at bestå af tandprotesetænder og dine egne tænder. En unitor forbedrer din tygge– og talefunktion, samtidigt med at den forbedrer udseendet af dit smil. Derudover fordeler en unitor tyggekræfterne, så dine resterende tænder ikke udsættes for store kræfter, der kan slide og skade dem i længden. På den måde skånes dine egne tænder.
En unitor består både af metal og akryl. Metallet giver tandprotesen en god styrke og udgør skellettet af unitoren. Man anvender typisk en stærk metallegering bestående af cobolt og krom, der er så stærkt, at metalskellettet kan udformes relativt tyndt, så tandprotesen bliver let og generer så lidt som muligt.
Akryl kan fremstilles i mange farver og nyancer, hvorfor både tandkød og tænder kan gengives i akryl. På den måde kan man opnå et flot resultat med tandkød og tænder i samme farve som dit eget tandkød og dine egne tænder. Derved “falder” unitoren ind i tandrækken og giver et flot resultat.
Unitoren hæftes fast på dine egne tænder, så den kommer til at sidde godt fast i munden. Dette gør den via små bøjler og støtter i tænderne. Alt afhængigt af, hvilke tænder disse skal sidde på, kan disse være synlige, hvilket kan være noget, som du skal vende dig til udseendemæssigt.
Helprotese
Når alle tænder mistes – eller de tænder du har tilbage, er i så sårlig tilstand, at de ikke kan bevares, kan en helprotese være en god løsning for dig. Med en helprotese erstattes alle kæbens tænder i en samlet løsning.
En helprotese blev i gamle dage kaldt et gebis. En helprotese kan ikke, som unitoren, hæftes fast i munden via de tilbageværende tænder, da alle tænder mangler. For at en helprotese sidder godt fast i munden, stiller det derfor store krav til udformningen af denne. Blandt andet udformes helprotesen således, at den passer fuldstændig perfekt til dinne gummer. På den måde dannes der et undertryk mellem gumme og protese, så helprotesen nærmest suges fast, ligesom en sugekop.
Ligesom ved unitoren udformes tandkød og tænder i akryl, så det ligner dit eget tandkød og helt naturlige tænder, så man opnår et flot resultat.
Gummernes form ændrer sig med tiden, og helprotesen kan derfor komme til at genere eller være ustabil. I mange tilfælde kan protesen korrigeres, så den igen fint kan anvendes.
I nogle tilfælde kan en helprotese genere, selvom den er velfungerende og fremstillet som den skal. Det kan nemlig for nogle være svært at vende sig til at have protese. Man kan sammenligne det lidt med det at gå med briller. De afhjælper det, at der er problemer med synet, men man skal vende sig til at gå med dem. De kan klemme på næsen eller bag ørene. På samme måde kan både delprotese og helprotese være en tilvænningssag.
I nogle tilfælde kan en implantatunderstøttet helprotese komme på tale. Ved at implantatunderstøtte en helprotese hæftes tandprotesen fast ned i kæbeknoglen via implantaterne. På den måde sidder helprotesen bedre fast og tilvænningen kan være nemmere.
Implantatunderstøttet helprotese
En implantatunderstøttet helprotese er, som nævnt, en fast protese, da den hæftes fast i kæben via implantater. Hvis en helprotese sidder for løst eller der ønskes en fast løsning, kan en implantatunderstøttet helprotese være en god behandling.
Implantater er en form for metalskrue, der kan sammenlignes med en kunstig tandrod. Denne skrues ned i kæbeknoglen, og via et kliklåse-system kan tandprotesen låses fast til kæben via implantatet. For mere information vedrørende implantater se afsnittet: Implantater.
Som hovedregel skal der 4 implantater til at hæfte en helprotese i overkæben fast, hvor der i underkæben oftest kan nøjes med 2 implantater.
Behandlingen med en implantatunderstøttet helprotese er et længere forløb. Implantater skal nemlig indsættes først, hvorefter knoglen omkring skal have tid til at hele op. Denne helingsfase varer i 3-6 måneder.
Lad os hjælpe dig med at erstatte manglende tænder!