Du er i trygge hænder

Hos Tandlægerne ved Storkespringvandet, møder du kun de bedste tandlæger og tandplejere.

Vi sætter kvalitet over alt andet og vil gøre alt for, at du opnår fuld tilfredshed. Dette gælder også, når du skal have behandlet parodontitis, hvor vores faglighed kommer dig tilgode. Vi har både de nyeste redskaber og de nyeste teknikker til at hjælpe dig hurtigt og smertefrit.

Hvad er parodontitis?

Parodontitis hedder på tandlægesproget: Marginal Parodontitis. Helt overordnet er parodontitis en nedbrydning af de væv, som hæfter tænderne fast i kæbeknoglerne, samt opløsning af selve kæbeknoglerne. Kæbeknoglerne, hvor tænderne sidder fast, samt de væv som hæfter tanden ned i kæbeknoglen, har en fælles betegnelse – nemlig parodontiet. Det er hele parodontiet, der under paradentose nedbrydes, hvormed tændernes hæfte opløses. For mere information omkring tandens og parodontiets anatomi, se afnittet: Tændernes opbygning.

Det latinske tandlæge-term “parodontitis” dækker over, at der opstår en betændelsestilstand i parodontiet, som derved langsomt nedbrydes. På den måde går tændernes hæfte til kæbeknoglerne langsomt til grunde, hvormed tænderne i sidste ende løsnes grundet sygdommen. Navnet “de løse tænders syge” giver derfor god mening.

Parodontitis kommer både i en aggressiv form og en mere kronisk form. Den aggressive form for parodontitis rammer i en tidlig alder og kan faktisk opstå på så tidligt et stadie som på børn med mælketænder. Den kroniske form for parodontitis er langt hyppigere og opstår typisk efter 40 års alderen og har et mindre aggressivt forløb.

Lad os hjælpe dig med behandling af parodontitis!

Bestil tid her, hvis du har mistanke om parodontitis

Se vores Luksus-tandlægeklink i ILLUM

Hvorfor får man parodontitis?

Helt overordnet opstår sygdommen på grund af tilstedeværelsen af bakterier på tænderne. Bakterierne i snavsen på tænderne irriterer tandkødet og giver ophav til tandkødsbetændelse (gingivitis). Tandkødsbetændelse er tandkødets forsvarsmekanisme mod bakterierne på tænderne. Disse fremprovokerer en aktivering af kroppens immunforsvar, i form af en betændelsestilstand i tandkødets væv. På den måde migrerer der forsvarsceller (som er en del af kroppens immunforsvar) til vævene, der kan bekæmpe bakterierne og på den måde sørge for, at de ikke spreder sig til tandkødets væv og derfra videre rundt i kroppen via blodbanen.

Hvis ikke bakterierne fjernes fra tænderne, kan tandkødsbetændelsen blive kronisk, da immunforsvaret ikke kan hamle op med de invaderende bakterier, og tandkødsbetændelsen kan videreudvikle sig til parodontitis.
Faktisk er det sådan, at omkring 90% af 20-årige i dag har tandkødsbetændelse i mere eller mindre grad og er derfor i risiko for at udvikle parodontitis.

Når tandkødsbetændelsen udvikler sig til parodontitis sker det, fordi bakterierne persisterer og trænger ned i tandkødslommerne. Dette medfører, at betændelsestilstanden begynder at blive destruktiv for de omkringliggende væv, som hæfter tænderne fast i kæbeknoglen. Tandlægen vil nu kunne registrere dybe patologiske tandkødslommer på de pågældende tænder. Normalt i et sundt tandsæt er tandkødslommerne 2-3 mm dybe. Hos personer med parodontitis er tandkødslommerne over 5 mm dybe, hvilket indikerer, at vævene, som hæfter tænderne fast, er under nedbrydning. De dybe tandskødslommer fungerer som nicher for bakterierne, da du selv har svært ved at få renset hernede, og bakterierne kan derfor leve i ro og mag.

Med tiden kan snavsen mineralisere nede i tandkødslommerne og give ophav til tandsten. Tandsten i tandkødslommerne gør tandoverfladen mere ru, hvormed bakterierne nemmere kan sidde fast til overfladen. Dermed forværres tilstanden yderligere. På den måde kan bakterierne migrere længere ned langs tanden og tandens rod. Det bliver derved endnu sværere for dig selv at fjerne bakterierne og få standset sygdomsprocessen. Du er dermed inde i en ond cirkel.

Som nævnt opløses selve kæbeknoglen også ved den destruktive betændelsestilstand på grund af bakteriernes tilstedeværelse i tandkødslommerne. Tandlægen vil derfor på røntgenoptagelser kunne se, at kæbeknoglen trækker sig.
På den måde mistes tændernes hæfte gradvist, og tænderne løsnes og i værste tilfælde mistes.

Hvilke faktorer spiller en rolle i udviklingen af parodontitis?

Langt den vigtigste årsag til at man udvikler parodontitis, er som nævnt bakteriernes tilstedeværelse i tandkødslommerne. Derudover er der fundet sammenhænge med udviklingen af paradentose og arvelighed, livsstilsfaktorer, samt medicinske sygdomme.

Arvelighed

Undersøgelser har vist, at parodontitis har et genetisk aspekt. Det vil sige, at hvis du i din familie har registreret, at sygdommen opstår hos flere familiemedlemmer, er du selv i øget risiko for at få parodontitis.
Det er især den aggressive form for parodontitis, hvor der er registreret en stor familiær sammenhæng, men også ved den langt hyppigere kroniske form for parodontitis, ses der et arveligt aspekt.
Hvis du ved, at der er tendens til at udvikle parodontitis i din familie, bør du være ekstra opmærksom og grundig med tandbørsten – og desuden komme fast til dine regelmæssige eftersyn hos tandlægen.

Livsstil

En livsstilsfaktor, der især spiller en rolle på udviklingen af parodontitis, er rygning. Undersøgelser har vist, at rygere i større grad får parodontitis, samtidigt med at sværhedsgraden er større. Det vil med andre ord sige, at rygning øger risikoen for, at du udvikler parodontitis, samtidigt med at det øger risikoen for, at du bliver ramt i sværere grad end en ikke-ryger.

Ryger du for eksempel 20 cigaretter dagligt over en 20-årig periode, øges risikoen for at få parodontitis 20-25 gange. Hvis du stopper med at ryge, vil du respondere bedre på parodontitis-behandlingerne og standsning af sygdomsudviklingen vil lettere kunne opnås.

Udover at rygning har denne sammenhæng med parodontitis, har det faktisk en effekt på tandkødet, der gør, at rygningen på en måde “skjuler” de kliniske tegn på parodontitis. Rygning nedsætter nemlig antallet af blodkar i tandkødet og skjuler på den måde tandkødsbetændelsen, som er et tydeligt klinisk tegn på aktiv sygdom i tandkødet. Rygning kan derfor skjule alvorligheden af sygdommen, hvorfor det er vigtigt for dig at komme regelmæssigt til tandlægen, så sygdommen alligevel opdages og behandles.
Generelt for rygere ses der dårligere heling. Dette gælder også for tandkødets væv, og succesraten for parodontitis-behandlinger er derfor dårligere hos rygere end hos ikke-rygere.

Mekanismerne bag, hvorfor rygning har denne sammenhæng med udviklingen af parodontitis, er ikke 100% klarlagt. Men mange undersøgelser tyder på, at det netop er påvirkning af vævenes heling, der spiller en stor rolle. Derudover viser undersøgelser, at nikotinen i cigaretterne påvirker immunforsvaret negativt, så bakterierne får rig mulighed for at sprede sig i de væv, som hæfter tænderne fast i kæbeknoglerne.

Medicinske sygdomme

Sukkersyge (Diabetes mellitus) har også en sammenhæng med parodontitis. Undersøgelser har vist, at folk med sukkersyge er i øget risiko for at udvikle parodontitis. Grunden til dette er, at folk med sukkersyge dårligt kan regulere deres blodsukker og derfor ofte har for højt sukkerkoncentration i blodbanen. Dette påvirker kroppens metabolisme generelt og har en lang række af bivirkninger, hvis det ikke behandles og reguleres korrekt.

Man har fundet, at patienter med et dårligt reguleret blodsukkerniveau, udover at være i øget risiko for udviklingen af parodontitis, også responderer dårligere på parodontitis-behandling.
Har du diabetes, er det derfor vigtigt, at du informerer os om det, så vi kan være ekstra opmærksomme. Derudover er det vigtigt, at du i samråd med din læge, får reguleret dit blodsukker, så det bliver velreguleret, hvormed risikoen for udviklingen af parodontitis falder.

Sammenhængen mellem diabetes og parodontitis går faktisk begge veje. Undersøgelser har nemlig vist, at patienter med sukkersyge har et nedsat behov for insulin (regulerer blodsukkeret) efter en parodontitis-behandling. Sukkersyge og parodontitis påvirker derfor hinanden, hvilket er bevist ved flere undersøgelser. Mekanismerne er dog endnu ikke 100% klarlagt.

Af andre sygdomme er der fundet sammenhæng mellem hjertekarsygdomme og parodontitis. Der er nemlig fundet parodontitis-bakterier i kar med åreforkalkninger, som indikerer, at der kan være en sammenhæng imellem de to sygdomme.

Hvordan kan jeg undgå at få parodontitis?

Hos Tandlægerne ved Storkespringvandet har vi stor viden og fagligt kendskab til sygdommen, og vi er derfor fuldt ud kvalificerede til at behandle dig og hjælpe dig med din parodontitis.

I første omgang er det vigtigt at komme sygdommen i forkøbet. Da snavs på tænderne er hovedårsag til, at man udvikler parodontitis, ligger vi stor vægt på at hjælpe dig til en optimal mundhygiejne. Dette gør vi ved at kontrollere din mundhygiejne ved dine besøg hos os.
En god mundhygiejne opnås ved brug af tandbørste to gange dagligt, hvor alle flader på alle tænder renses rene. Derudover skal du anvende tandtråd eller interdentalbørster for at rense mellem tænderne, da tandbørsten ikke kan komme til her.

Det kan være svært selv at se, hvor man ikke får renset tænderne ordentligt. Vi vejleder og guider dig til, hvor problemerne er, og hvordan du bedst får renset i disse områder. På den måde kan vi forebygge, at tandkødsbetændelsen opstår og udvikler sig til parodontitis, eller vi kan opbremse en allerede aktiv sygdom.

Det er vigtigt, at du som patient kommer regelmæssigt til dine tandrensninger og undersøgelser. Har du parodontitis, skal du komme i et fast interval for at få fjernet bakterierne og tandstenen på tænderne i de dybe tandkødslommer, hvor du selv har svært ved at komme til. Tit har man ingen symptomer på parodontitis, før sygdommen når et svært stadie. Man kan ikke “gro” kæbeknogle igen, og det opløste knogle er derfor gået tabt for altid. Det er derfor uhyre vigtigt, at du kommer regelmæssigt til kontrol, så vi som fag-personer kan tjekke op på dine tænders status og hjælpe dig til en god tandsundhed.

Lad os hjælpe dig med behandling af parodontitis!

Bestil tid her, hvis du har mistanke om parodontitis

Behandling af parodontitis

Målet med parodontitis-behandling er i første omgang at få standset sygdomsprogressionen, så den nedbrydende proces af kæbeknoglen og de væv, som hæfter tænderne fast til kæbeknoglen, opbremses.
Med behandling for parodontitis stræbes der efter, at du som patient selv kan opretholde en god mundhygiejne kombineret med professionelle tandrensninger i et fast interval. På den måde håber vi på, at du kan beholde dine egne tænder så lang tid som muligt, hvis ikke hele livet.

Det vigtigste mål i behandlingen er fjernelsen af snavs og bakterier på tænderne og i tandkødslommerne. Derfor får du i første omgang en grundig instruktion i, hvorledes dine tænder bedst kan holdes rene ved en korrekt tandbørste-teknik og anvendelse af tandtråd eller interdentalbørster. Her er altså tale om et tæt samarbejde mellem tandlæge/tandplejer og patient, hvor du hjælpes, instrueres og motiveres til en optimal mundhygiejne. Vi vil desuden tage en snak med dig omkring din rygning for at motivere dig til rygestop, hvis dette er aktuelt. Rygning forværrer sygdommen og nedsætter effekten af parodontitis-behandlingen, hvorfor vi gerne vil hjælpe dig til at stoppe, så du for alvor kan standse sygdomsprogressionen.

Efterfølgende vil du modtage en grundig tandrensning med tandrodsrensninger de steder, hvor tandkødslommerne når langt ned på tændernes rødder. Ved tandrensning fjernes bakterier og tandsten fra tænderne og tandkødslommerne.
Hvis tandkødslommerne er dybe, kan det godt være ubehageligt at få renset i dybden. Det er vigtigt, at alt tandsten og snavs fjernes – og i nogle tilfælde udføres parodontitis-behandling derfor under anvendelse af lokalbedøvelse. Hos Tandlægerne ved Storkespringvandet anvender vi en speciel teknik, så bedøvelsen ikke gør ondt, hvormed vi altid kan garantere vores patienter en 100% smertefri behandling. Typisk skal parodontitis-behandling gentages hver 3. måned, men det helt præcise tidsinterval bedømmes individuelt af tandlægen ud fra det specifikke behov.

Hos patienter, der rammes med en aggressiv parodontitis, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at give antibiotika i forbindelse med parodontitis-behandlingen. Rationalet for dette er, at sygdomsudviklingen hurtigere bliver af svær grad og derfor kræver ekstra behandling.

Dagene efter en parodontitis-behandling kan tandkødet være ømt og irriteret på grund af den grundige rensning i tandkødslommerne. Dette er helt normal, og efter nogle dage vil tandkødet føles bedre end udgangspunktet, da bakterier og tandsten er fjernet.

Det skal understreges, at kæbeknoglen ikke vokser op igen, men med parodontitis-behandling standses nedbrydningen og forholdene stabiliseres. Har du fået diagnosticeret parodontitis, er du i høj risiko for at få en aktiv sygdom igen. Derfor er vedligeholdelsen af tændernes stabilitet livslang, hvorfor parodontitis klassificeres som en kronisk sygdom. Man kan med andre ord ikke “kurere” parodontitis, men i stedet standse sygdommens progression og stabilisere tændernes status.
Det er derfor vigtigt, at du fast kommer til dine tandrensninger, så sygdommen forbliver standset og stabil.

Når parodontitis stabiliseres, vil tandkødet normaliseres og fremstå sundt igen. Det er altså ikke ømt, rødt og hævet længere. Desuden vil det ikke bløde ved tandbørstning eller berøring længere. Dybden af tandkødslommerne vil reduceres, hvormed det bliver lettere for dig selv at holde tænderne rene. Typisk vil tandkødet trække sig lidt, fordi tandkødet bliver sundt og “strammes” til. Derfor kan du i nogle tilfælde efter succesfulde parodontitis-behandlinger se blottede tandrødder. At tandkødet strammes til og ikke er hævet længere, er et sundhedstegn og mange må derfor leve med, at rødderne kan blive synlige i et mere eller mindre omfang.

I nogle tilfælde er almindelige parodontitis-behandlinger ikke tilstrækkelige til at standse sygdommen. Er tandkødslommerne meget dybe, eller er knoglen mistet ind imellem rødderne på tænder med flere rødder, kan det være næsten umuligt at få renset tandrøddernes overflade for bakterier og tandsten. Her kan kirurgisk parodontitis-behandling komme på tale.

Kirurgisk parodontitis-behandling

Kirurgisk parodontitis-behandling er en lille operation, som muliggør rensning af tændernes rodoverflader på svært tilgængelige steder, som dybt nede i kæben eller inde mellem tændernes rødder. Disse steder kan det være umuligt at komme ned via tandkødslommen og rense, hvorfor det er nødvendigt med kirurgi. Det er nemlig vigtigt at få fjernet alle bakterier og tandsten, så sygdommen kan standses.

Forud for en sådan behandling for parodontitis, kræves der, at du som patient har en god mundhygiejne. Med kirurgi åbnes tandkødet nemlig op, hvorefter der dannes et sår i munden. Hvis du ikke er i stand til at holde tænderne rene, kan der nemt komme infektion i såret, og bakterierne kan trænge ned i tandkødslommerne igen, hvorved behandlingen ingen effekt får.

Hvis du har en god mundhygiejne, og der er behov for kirurgisk parodontitis-behandling, kan behandlingen udføres med god succesrate.

Ved en kirurgisk parodontitis-behandling laves et snit i tandkødet, som således kan skubbes væk fra kæbeknoglen. På den måde opnår tandlægen fuldt overblik over tænderne og kæbeknoglen i den pågældende region. Tændernes rødder kan renses for bakterier og tandsten, og der kan fjernes betændelsesvæv (granulationsvæv) fra området. På den måde opnås rene forhold på tændernes rødder og sygdomsudviklingen standses.
Når alt betændelsesvæv, bakterie-belægninger og tandsten er fjernet, ligges tandkødet forsigtigt på plads og syes med nogle sting. Den efterfølgende uge skal du skylle med klorhexidin-mundskyllemiddel for at renholde såret og dermed sikre god heling i området. En uge efter behandlingen skal du til kontrol hos tandlægen, hvor du får fjernet stingene og helingen kontrolleres. For mere information vedrørende klorhexidin, se afnittet herom.
Operationen foregår under fuldstændigt sterile forhold, så behandlingen får så god prognose som overhovedet muligt. Du vil under operationen være bedøvet med lokalbedøvelse, så du ikke mærker noget. Vi vil snakke dig igennem operationen, så du hele tiden føler dig tryg og godt tilpas.
Dagene efter operationen kan området være ømt. En kirurgisk parodontitis-behandling er ikke en omfattende operation, men det er helt normalt, at der kan opstå smerter efterfølgende. Området kan ligeledes hæve op. Normalt kan smerterne tages med panodil eller ipren tabletter.

En kirurgisk parodontitis-behandling kan anvendes på dine tænder, der er ramt af en svær grad af parodontitis. Behandlingen kan forlænge levetiden af dine egne tænder i op til flere år, og er derfor en god behandling under de rigtige omstændigheder.

Lad os hjælpe dig med behandling af parodontitis!

Bestil tid her, hvis du har mistanke om parodontitis