Huller i tænderne
Lad os hjælpe dig, uanset om du allerede har huller i tænderne, eller blot vil forebygge caries.
Huller i tænderne er helt almindeligt og rammer alle mennesker!
Det er helt naturligt, at der opstår et hul i tænderne, også selvom du ellers er god til at børste tænder i det daglige.
Huller i tænderne skal dog behandles – og jo tidligere du får sat gang i behandlingen, jo lettere (og billigere) er det at fikse. Det er ikke usædvanligt, at have et hul i tanden, uden at have tandpine.
Hvis hullerne får lov at leve deres eget liv, så vokser de og gør både behandlingen dyrere og bliver muligvis så slemme, at du skal have en rodbehandling eller nye tænder.
Modsat, hvis du kommer til os så snart du har en mistanke om et hul i tænderne, så kan vi næsten altid hjælpe dig med en meget lille behandling (nogle gange helt uden at bore).
Hør vores tandplejer fortælle om huller i tænderne
Du er i trygge hænder
Hos Tandlægerne ved Storkespringvandet, møder du kun de bedste tandlæger og tandplejere.
Vi sætter kvalitet over alt andet og vil gøre alt for, at du opnår fuld tilfredshed. Dette gælder også, når du skal have lavet et hul i tænderne. Vi har både de nyeste redskaber og de nyeste teknikker til at hjælpe dig hurtigt og smertefrit.
Hvad er huller i tænderne?
Caries
Huller i tænderne er det, der indenfor tandlægefaget kaldes for caries. Caries er en af de mest almindelige tandsygdomme, som rammer folk i alle aldre.
Vi har lært helt fra børnetandplejen, at hvis tænderne ikke børstes ordentligt, kommer der huller i tænderne. Dårlig mundhygiejne og caries har altså både en velkendt, men også velbevist sammenhæng.
Caries er faktisk huller i tænderne. Når man får caries, sker der en “opløsning” af tændernes substans, så tænderne får huller i sig. Denne opløsning af tandsubstans sker netop på grund af tilstedeværelsen af snavs på tænderne, når de ikke børstes ordentligt.
Bakterier
I denne snavs, som i tandlæge-sproget benævnes plak, er der et utal af bakterier, som kan være skadelige for tænderne.
Disse huller i tænderne kan være af forskellig størrelse og dybde inde i tanden. De skal være af en vis størrelse før, at du selv kan se eller mærke det med tungen.
Derfor er det vigtigt at komme regelmæssigt til tandlægen, så huller i tænderne diagnosticeres, inden de er blevet for store og dermed truer tandens overlevelse, og giver dig tandpine.
Huller i tænderne opstår ikke fra den ene dag til den anden. Det tager lang tid for bakterierne at lave huller i tænderne, og der er derfor rig mulighed for at standse processen, inden det er for sent.
Vi er her for at hjælpe dig
Lad os hjælpe dig, uanset om du allerede har huller i tænderne eller blot vil forebygge caries!
I mundhulen er der, som nævnt, altid en vis mængde bakterier. Disse bakterier er en del af vores "normalflora", og er altså ikke farlige for os og vores helbred. Ved at der sker en ubalance, ved ændring i en af de ovennævnte faktorer, som f.eks. øget sukkerindtag og dårligere mundhygiejne, kan der ske en forskydning i vores normalflora. På den måde kan de bakterier nu blive skadelige for tænderne på grund af deres syreproduktion.
Spyttet fungerer som nævnt beskyttende ved, at det fortynder syren og skyller munden ren. Men ved større mængder snavs med bakterier på tænderne, kan spyttets beskyttende funktion ikke række, og et hul vil langsomt udvikle sig.
Et hul i en tand starter fra tandens yderste lag og bevæger sig ind mod tandens nerve inde i tandens centrum. Først opløses det yderste minerallag, så det næste og så videre. På den måde bliver hullet dybere og dybere, hvis ikke snavsen med bakterierne fjernes fra tænderne.
Tandens yderste minerallag benævnes emaljen. Dette lag er hårdere end tandbenet, som også kaldes dentinen. Derfor udvikler hullet sig hurtigere og i større omfang, når først bakteriernes syrer når ind under det yderste minerallag, emaljen. På den måde kan et hul i en tand, faktisk ses som en skygge i tanden, fordi hullet udvikler sig under emaljen inde i tandbenet/dentinen.
Høj kvalitet til gode priser
Se vores prislisteStor erfaring med tandlægeskræk
Se hvordan herBranchens bedste udstyr
Læs om vores kvalitetLad os hjælpe dig, uanset om du allerede har huller i tænderne eller blot vil forebygge caries!
Læs hvad vores patienter synes om os
Lad os hjælpe dig, uanset om du allerede har huller i tænderne eller blot vil forebygge caries!
Se vores Luksus-tandlægeklink i ILLUM
Tandlæger til helt almindelige priser
Hos Tandlægerne ved Storkespringvandet ved vi, at prisen er en afgørende faktor, når man skal til tandlægen. Derfor gør vi en dyd ud af at levere højeste kvalitet til helt almindelige priser.
Højeste kvalitet
Hos Tandlægerne ved Storkespringvandet går vi aldrig på kompromis med kvaliteten. Vi anvender altid det nyeste og bedste udstyr for de bedste behandlinger, så du som patient opnår det ideelle resultat.
Vi er lukket. Vi åbner senere i dag kl. 08:00
Se alle åbningstiderKontakt os på 69 89 61 69
Bestil tidHvorfor opstår huller i tænderne?
Huller i tænderne opstår, hvis visse faktorer er til stede:
- Bakterier
- Uforstyrrede forhold
- Sukker
- Tid
Beskrevet mere uddybende betyder det, at for at der kommer huller i tænderne, skal bakterier være tilstede og etableret på tændernes overflade. Dette kan de, hvis ikke der bliver børstet tænder ordentligt eller anvendt tandtråd regelmæssigt. Udover at bakterier skal være tilstede på tandoverfladen, skal de også være dette i tilstrækkelig lang tid. Sidst men ikke mindst skal bakterierne have kulhydrater/sukker til rådighed til deres omsætning for, at det giver huller i tænderne. Grunden til dette er, at bakterierne til dels lever af det sukker, som vi indtager.
Bakterierne udskiller syre som affaldsprodukt for deres omsætning, og det er netop denne syre, som er farlig for tænderne. Når syre udskilles på grund af bakteriernes omsætning af det sukker vi indtager, falder pH værdien lokalt ved tænderne, og får dem til at gå i opløsning, så der således dannes huller i tænderne.
Får du ikke børstet tænderne ordentligt, har bakterierne (som altid findes i mundhulen) rig mulighed for at etablere sig på tændernes overflade. Spiser du samtidigt meget sukkerholdigt mad – f.eks. kage, slik eller sodavand, så kan bakterierne nemt omsætte dette. Dermed får bakterierne nogle favorable forhold og udskiller syre i stor grad, som opløser tandens mineraler og danner huller i tænderne.
Lad os hjælpe dig, uanset om du allerede har huller i tænderne eller blot vil forebygge caries!
Bestil tid her, hvis du har mistanke om et hul
Hvilke faktorer spiller en rolle i udviklingen af caries?
Udover de 4 nødvendige faktorer (bakterier, uforstyrrede forhold, sukker og tid) er der også en række andre faktorer, som spiller ind og påvirker hastigheden af caries-processerne i tænderne. Disse faktorer er:
- Kostens indhold og hyppighed af indtag
- Anvendelse af fluor
- Sygdomme og medicin
- Mundhygiejne
- Spyttets mængde
Kostens indhold og hyppighed af indtag giver lidt sig selv: Jo mere sukker der er i kosten, samtidigt med at det indtages flere gange dagligt, giver en øget risiko for huller i tænderne og kan speede processen op.
Fluor har en bevist hæmmende effekt på udviklingen af huller i tænderne. Grunden til dette er, at når man for eksempel anvender fluor i relativt små faste doser (som i tandpasta), kan det hæmme opløsningen af tanden på mineralniveau.
Sygdomme og medicin kan spille en rolle i udviklingen af huller i tænderne. For eksempel er diabetikere i øget risiko for caries, hvis deres diabetes ikke er velreguleret. Grunden til dette er, at diabetikere ikke er i stand til at optage det indtagne sukker via maden i kroppens celler i samme grad som folk, der ikke har diabetes. Sukkeret ophobes derfor primært i blodbanen og når via blodet til mundhulen, hvor bakterierne kan omsætte det og danne syre, som opløser tændernes mineral.
Andre sygdomme, som påvirker spyt-dannelsen i en nedsættende grad, kan medføre øget risiko for huller i tænderne. Grunden til dette er, at spyttet har en beskyttende effekt. Spyttet indeholder nemlig nogle proteiner, der kæmper mod bakterierne, samtidigt med at det til en vis grad skyller bakterierne væk og “renser” munden for bakteriernes syre.
Ligeledes er der en lang række medicin, der har den bivirkning, at det nedsætter spyttets sekretion/dannelse. Derfor kan medicin på samme måde som sygdomme, der nedsætter spytsekretionen, medføre en øget risiko for huller i tænderne.
Hvis der kombineres en masse medicin (polyfarmaci), kan kombinationen af forskellige typer medicin medføre nedsat spytdannelse.
Der er en lang række medicin og sygdomme, som kan medføre øget risiko for huller i tænderne. Som patient her hos Tandlægerne ved Storkespringvandet spørger vi derfor altid ind til sygdomme og medicin, så vi kan vejlede og behandle dig bedst muligt, så du kan undgå huller i tænderne.
Som nævnt er det velkendt, at snavs på tænderne er hovedårsagen til huller i tænderne. Det har vi lært siden “Caries og Baktus” i børnetandplejen. En dårlig mundhygiejne er den største risikofaktor for udvikling af huller i tænderne.
Her hos Tandlægerne ved Storkespringvandet gør vi derfor meget ud af at instruere dig i korrekt renholdelse af tænderne. Samtidigt med dette undersøger vi, om der er andre risikofaktorer gældende for netop dig, ift. om vi skal være ekstra opmærksomme og eventuelt komme med yderligere tiltag.
Lad os hjælpe dig, uanset om du allerede har huller i tænderne eller blot vil forebygge caries!
Bestil tid her, hvis du har mistanke om et hul
3 stadier af huller i tænderne
Et hul i en tand inddeles i 3 forskellige stadier alt afhængigt af, hvor dybt hullet når ind i tanden. Dette bedømmes ud fra røntgenbilleder og ved at undersøge tanden klinisk, det vil sige direkte i munden.
De 3 stadier er:
1) Begyndende caries (superficiel læsion)
2) Etableret dyb caries (media læsion)
3) Meget dyb caries (profund læsion)
Superficiel caries-læsion
En superficiel caries-læsion er et begyndende hul i en tand. På dette stadie er det kun det yderste minerallag – emaljen, og eventuelt den helt yderste 1/3 del af tandbenet/dentinen, som er opløst og dermed har mistet mineral.
Typisk vil du som patient ikke selv have bemærket noget endnu, da hullet endnu er meget lille (og dermed langt fra nerven), og eventuelt inde mellem tænderne. Det eneste du måske kan have bemærket er, at tandkødet kan bløde ved brug af tandtråd, eventuelt tandtråden flosser lidt, eller mad kan sætte sig fast mellem tænderne, der hvor hullet langsomt er ved at udvikles.
Hvis det begyndende hul er på en flade, som er synlig for tandlægen, for eksempel en tyggeflade, kan det diagnosticeres ved en ændret farve i området. Overfladen vil typisk stadig være intakt – der er altså ikke decideret “hul” i tanden endnu.
Grunden til at tandens farve ændres ved et begyndende hul er, at når emaljen taber mineral på grund af bakteriernes syreproduktion, bliver emaljen mindre kompakt. Når lyset reflekteres fra dette område sammenlignet med en helt sund emaljeoverflade, fremstår caries-læsionsområdet hvidligt.
Et begyndende hul i en tand behandles oftest kun med instruktion i korrekt tandbørstning og brug af tandtråd og/eller interdentalbørster, da der jo ikke er brud på tand-overfladen endnu. Ved at fjerne bakterierne fra området standses syrepåvirkningen og dermed caries-progressionen.
Derudover kan tandlægen hjælpe til ved at give en fluorbehandling i området. Som nævnt tidligere, har fluor en dokumenteret positiv effekt på standsningen af dannelsen af huller i tænderne. Den engangsdosis af fluor som tandlægen giver, er ca. 20 gange så stor som den koncentration, der er i almindelig tandpasta. På den måde hjælpes tænderne godt på vej til standsning af udviklingen af huller og mod gendannelse (remineralisering) af tændernes mineral.
Hvis det begyndende cariesangreb er på en fri flade, det vil sige ikke op mod en anden tand, kan man forsegle denne flade. Dette gøres med en tyndtflydende lak. En sådan lak-forsegling aflukker det begyndende hul fra mundhulens bakterier og beskytter fladen mod bakteriernes syrer. På den måde kan caries-processen standses på et tidligt stadie.
Her hos Tandlægerne ved Storkespringvandet gør vi ligeledes meget ud af at sikre dig som patient. Derfor vil vi allerede på et tidligt stadie stille dig en række spørgsmål om kost, sygdomme, medicin og lignende. På den måde kan vi få klarlagt, om der er nogle problemer, der gør, at du som patient er i øget risiko for at udvikle huller i tænderne. På den måde kan vi hjælpe dig bedst til en god tandsundhed.
Hvis det lykkedes at standse det begyndende hul i tanden, kan tanden med tiden blive misfarvet. Dette skyldes, at fordi tanden tidligere har mistet mineral og dermed hårdhed, kan farvestoffer fra føden lettere trænge ind i tanden. Mange patienter henvender sig med brune eller ligefrem sorte pletter på tænderne, fordi de er bange for, at det er et hul i tanden. Dette er helt forståeligt, men en tand med en mørk misfarvning med hård overflade, er faktisk tegn på stabilitet, og at udviklingen af hul i tanden er inaktiv.
Media caries-læsion
Hvis ikke bakterierne fjernes fra tandoverfladen, kan det begyndende hul udvikle sig til en dybere læsion. Bakteriernes syre vil fortsat opløse tandens mineral, og bakterierne kan langsomt trænge ind i tanden og medføre yderligere skade.
Cariesangrebet bliver dybere og større ind mod tandens nerve. En media caries læsion strækker sig gennem emaljen og ind i dentinens midterste 1/3 del. Det vil sige, at der på dette stadie er en dyb læsion, som strækker sig ind i tandbenets midt. Da tandbenet/dentinen er mindre hård end emaljen, kan læsionen brede sig i større omfang inde i dentinen. På den måde kan det kliniske udseende af en media caries-læsion være en blålig skygge i tanden. Et andet typisk udseende af et hul i tanden i et media stadie er, at emaljen knækker af på grund af det underliggende store mineraltab i dentinen.
På dette tidspunkt kan du eventuelt opleve symptomer fra den pågældende tand, da hullet i tanden nærmer sig nerven, samtidigt med at tanden er blottet og svækket på grund af hullet. De typiske symptomer du vil opleve er isninger og lette smerter ved for eksempel indtag af noget sødt eller koldt.
Behandlingen af dette stadie af huller i tænderne vil typisk være fyldningsterapi. Ved fyldningsterapi fjerner man bakterierne og den svækkede tandsubstans, hvori bakterierne er trængt ind i. Efterfølgende er der kun sundt tandsubstans tilbage, og man fylder den rensede kavitet med en form for fyldningsmateriale, som typisk er plast. For mere information vedrørende plast, se afsnittet: Fyldningsmaterialer.
Profund caries-læsion
Når hullet i tanden defineres som profund, er der tale om en meget dyb caries-læsion. På et røntgenbillede vil denne læsion strække sig helt ind til den inderste 1/3 del af tandbenet. Klinisk er der et hul i tanden, og tandbenet er synligt.
På dette stadie er der ofte symptomer, som er meget svarende til dem ved en media læsion: Følsomhed overfor kulde og sødt og smerter fra tanden. Typisk vil disse symptomer tiltage i intensitet i takt med, at hullet bliver dybere og nærmer sig tandens nerve. Nogle vil få kraftige smerter og tandpine på dette stadie, fordi nerven inde i tanden reagerer på de invaderende bakteriers syreproduktion. Nervens reaktion er en form for betændelsestilstand, og det er netop denne, som giver tandpine ved den meget dybe caries læsion. Hvis nerven er så irriteret, at nervens tilstand ikke kan normaliseres, er den eneste løsning ofte at rodbehandle tanden. For mere information vedrørende rodbehandling, se afsnittet: Rodbehandling.
Hvis du som patient ikke har haft kraftige smerter og tandpine med symptomer både ved indtag af koldt og varmt, kan tandens ofte reddes ved fyldningsterapi. Her går man meget forsigtigt frem og renser eventuelt tanden ud af flere omgange for at bevare tandens nerve og undgå rodbehandling. En sådan behandling kaldes en gradvis ekskavering. For mere information herom, se afsnitttet: Gradvis ekskavering.
Hvis ikke den meget dybe caries læsion behandles, når bakterierne på et tidspunkt helt ind til nerven og medfører, at nerven dør. Dette kan være en mere eller mindre smertefuldt proces, men typisk opleves stikkende, jagende kraftige smerter i en periode. Nogle kan have så kraftig tandpine, at søvn og tygning af mad bliver en umulighed. Smertestillende piller kan afhjælpe symptomerne, men typisk ikke fjerne dem helt.
Når nerven er død, fortager smerterne sig, da nerven ikke længere er vital. Det hulrum inde i tandens centrum, som før blev optaget af nerven, er nu tomt. Dette hulrum kan derved inficeres med bakterier, som kan leve i ro og mag inde i tanden. Bakteriernes tilstedeværelse inde i tandens centrum vil starte en betændelsestilstand helt nede ved tandens rodspids, hvor kar og nerver endnu er tilstede og vitale. Denne inflammation er en klassisk reaktion fra kroppen for at beskytte det underliggende væv fra de invaderende bakterier. Da disse bakterier stammer fra tandens centrum, hvor kar og nerver er gået til grunde, kan inflammationsprocessen ikke få bugt med bakterierne. Man kan derfor have en form for kronisk infektion ved rodpidsen af en tand uden, at man selv bemærker det i lang tid. Et røngtenbillede vil hurtigt afsløre om bakterierne har spredt sig til rodspidsen af tanden og medført en inflammation, da dette på røntgenbilledet vil ligne et mørkt område omkring rodspidsen.
Huller i tænderne er som nævnt den mest almindelige tandsygdom. Her hos Tandlægerne ved Storkespringvandet er vi derfor meget opmærksomme på at kontrollere dine tænder grundigt, både klinisk og ved brug af røntgenbilleder, så vi kan gribe ind hurtigst muligt overfor caries.
Vi har den faglige viden bag, så vi kan vejlede dig bedst muligt for at undgå huller i tænderne. Vi tager os ikke kun af at udføre caries-behandlinger, men tager også snakken med dig omkring, hvad du selv kan gøre for at mindske risikoen for at få huller i tænderne.
Lad os hjælpe dig, uanset om du allerede har huller i tænderne eller blot vil forebygge caries!